
- >
- Opskrifter>
- Alt det andet>
- Desserter og drikke>
- Skør spansk dessert
Skør spansk dessert
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 18 min.
Sværhedsgrad: Medium

Mikkel besøger Spanien:
”I Spanien er de især kendte for at lave lækre tapas, som er nogle små, simple retter tilberedt af de fantastiske lokale råvarer, som man kan finde på markedet i hver eneste lille by. Jeg elsker tapas, for så når man at smage en masse forskellige retter i ét måltid. Det er da smart! Men spanierne kan også godt lide at ”lege” med maden og sætte den sammen på nye måder. Prøv for eksempel denne opskrift. Du bliver overrasket over, hvor godt det smager!
Med denne dessert vil du helt sikkert overraske dine gæster, og der er næsten garanti for, at du vil være aftenens helt bagefter. Det er bare super godt og sjovt på samme tid!”
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til skør spansk dessert
Kiks:
50 g. hvedemel
50 g. flormelis
1 knivspids salt
1 æg
50 g smør
Skal fra en ½ usprøjtet lime
Tilbehør:
400 g. chokoladeis
½ dl olivenolie
½ tsk. salt i flager

Hvedemel

Flormelis

Salt

Æg

Smør

Lime

Olivenolie
Køkkenredskaber til skør spansk dessert
Køkkenvægt
1 decilitermål
1 lille gryde
1 skål
1 piskeris
1 kop
1 rivejern
1 bageplade
Bagepapir
1 teske
1 spiseske eller isske

Køkkenvægt

Decilitermål

Lille gryde

Røreskål

Piskeris

Kop

Rivejern

Bageplade

Bagepapir

Teske

Spiseske
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sådan laver du opskriften
3.
Start med at lave kiksene. Stil en gryde på kogepladen. Varm den op.
4.
Kom smør i gryden, skru ned på middel varme, og lad smørret smelte. Det skal kun lige blive flydende.
5.
Bland mel, flormelis og salt sammen i en skål.
6.
Slå ægget ud i en kop. Vask hænder. Se videoen.
7.
Hæld ægget og det smeltede smør i blandingen.
8.
Rør det hele sammen.
9.
Vask limefrugten, og riv skallen fint på et rivejern.
10.
Kom den revne skal ned i dejen, og rør sammen igen.
11.
Tænd ovnen på 180 grader.
12.
Tag en bageplade med bagepapir, og fordel små portioner af dejen med en teske rundt på bagepapiret. Smør dejen tyndt ud.
13.
Når ovnen er varm, sættes bagepladen ind. Bagetiden er cirka 12 minutter. Hold øje med kiksene. De skal kun lige blive gyldne i kanten. Når de er klar, tager du dem ud og sætter dem på køl, så de bliver helt sprøde.
14.
Nu skal desserten anrettes. Lave nogle fine kugler af isen, og fordel olivenolien henover. Drys med salt, og sæt til sidst kiksene ned i iskuglerne - to kiks per person. Resten lægges i kagedåsen til en anden dag.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 1913 kJ / 457 kcal
Protein: 5 %
Kulhydrat: 33 %
Fedt: 62 %
Heraf mættet fedt: 5 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer