Rødkål

Rødkål er en grov grøntsag fuld af fibre. Et rødkålshoved er nogenlunde på størrelse med en håndbold. Rødkål består af mange violette og lilla blade, der danner et kålhoved, som sidder på en lille stok. Bladene er lilla i overfladen, men hvide indeni.

Tilberedning: Du kan spise rødkål råt i en rødkålssalat. Det smager lidt bittert og stærkt. Du kan også sylte rødkål til hjemmelavet rødkål. Så får det en sød smag.

SMAG: Rødkål har en kraftig og bitter kålsmag. Rødkål bliver mere bitter, når den bliver kogt.

SÆSON: Dansk rødkål er i sæson fra august til og med januar, men importeret rødkål kan fås hele året.

Holdbarhed

8 måneder i fryseren

3 uger i køleskabet

Opbevaring

Opbevar rødkål i køleskabet, hvor det kan holde sig i lang tid. Helt op til 3 uger. Du kan også komme rødkål i fryseren, men først skal det blancheres. Snit kålen, og kog den i 2 minutter. Kom koldt vand på, lad kålen dryppe af, og læg kålen i en frysepose. Nu er den klar til at komme i fryseren. Kål, der har været i fryseren, kan du bruge i gryderetter og i supper.

Retter med rødkål

Samlet tid: 140 min

Arbejdstid: 90 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 40 min

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 90 min