
- >
- Opskrifter>
- Sæson>
- Højtider>
- Valentinsdag>
- Valentins-fastelavnsboller
Fastelavnsboller af vandbakkelse med hindbærskum
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 90 min.
Sværhedsgrad: Svær

Er du klar til at lave super lækre fastelavnsboller? Med GoCooks opskrift kan du trylle vandbakkelser om til fantastiske fastelavnsboller med med hindbærskum for en frisk smag og cool farve - eller kør dem med flødeskum. Pynt dem med valentinstema for ekstra wow-effekt! Det bedste? Du kan forberede dejen i god tid, fryse den og bage på dagen. Nemt!
Opskriften giver 8 valentins-fastelavnsboller.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til valentins-fastelavnsboller
Vandbakkelser:
3 dl. vand
125 g. smør
¼ tsk. salt
1 tsk. sukker
140 g. mel
4 æg
Hindbær-flødeskum:
200 g. frosne hindbær
3 dl. piskefløde
50 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
Pynt:
Lyserød fondant
Rød fondant
Flormelis

Vand

Smør

Salt

Sukker

Hvedemel

Æg

Hindbær

Piskefløde

Flormelis

Vaniljesukker

Fondant
Køkkenredskaber til valentins-fastelavnsboller
1 decilitermål
1 køkkenvægt
1 teske
1 mellem gryde
1 piskeris
2 spiseskeer
1 kop
2 dejskrabere
2 sprøjteposer eller almindelige fryseposer
1 din yndlings-tyl. (2 cm.)
1 bageplade
Bagepapir
1 lille gryde
1 stor skål
1 håndmixer med piskeris
1 kagerulle
Hjerteudstikker
1 lille skarp kniv
1 si

Decilitermål

Køkkenvægt

Teske

Mellem gryde

Piskeris

Spiseske

Kop

Dejskraber

Sprøjtepose

Tylle

Bageplade

Bagepapir

Lille gryde

Stor røreskål

Håndmixer

Kagerulle

Udstikkere til småkager

Urtekniv

Si
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Vandbakkelser
3.
Kom vand, smør, salt og sukker i en tykbundet gryde. Tænd for middel varme, og lad smørret smelte. Se videoen.
4.
Når smørret er smeltet og vandet koger (bruser), skal du skrue ned til lav varme.
5.
Tilsæt alt mel på én gang. Rør godt. Massen bliver tykkere og tykkere, imens du rører. Rør i mindst 3 minutter i hele gryden til dejen slipper både gryde og ske.
6.
Tag gryden af varmen, og hæld dejen over i en skål. Lad vandbakkelses-dejen køle af i 5-10 minutter, til den har finger-temperatur.
7.
Slå et æg ud i en kop. Pisk ægget godt ind i dejen ét ad gangen med en håndmixer, inden du tilsætter det næste æg. Dejen må gerne klumpe, mens du pisker. Se videoen.
Fortsæt med de næste æg. Se videoen.
8.
Når dejen “kravler” op ad piskeriset, mens du pisker, så er vandbakkelses-dejen perfekt. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud.
9.
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
10.
Kom bagepapir på en bageplade. Lim bagepapiret fast til bagepladen med en lille smule dej. Så glider bagepapiret ikke rundt, når du former dine vandbakkelser.
11.
Fold en sprøjtepose halvt ned over din hånd og brug en dejskraber til at fylde vandbakkelses-dejen i. Fold posen op igen, og pres dejen ned mod spidsen. Brug en poseklemme til at holde dejen nede i posen. Klip et hul i spidsen af posen på cirka 2 centimeter. Se videoen.
12.
Lav 6-8 vandbakkelser af dejen på bagepapiret med god afstand imellem hver. Sprøjt dem ud, som et sneglehus, så du starter i midten og sprøjter ud af i en cirkel-bevægelse.
13.
Bag vandbakkelserne i ovnen i cirka 25 minutter, eller til de er gyldne. Du må IKKE åbne ovnen de første 20 minutter, da vandbakkelserne falder sammen, når ovnen åbnes.
Se videoen.
14.
Tag kun én vandbakkelse ud. Falder den ikke sammen i løbet af 1 min., så tag hele pladen ud. Eller bag videre og prøv igen at tage ud. Lad vandbakkelserne køle af.
Hindbærflødeskum
15.
Hæld de frosne hindbær i en lille gryde. Tænd for gryden på middel varme, og kog dem 1-2 minutter. Rør rundt med en spiseske, så de ikke brænder på. Lad hindbærene køle af, mens du pisker flødeskum.
16.
Kom piskefløde, flormelis, vaniljesukker og i en stor skål, og brug en håndmixer til at piske det, til skummen danner små toppe.
17.
Kom de afkølede hindbær op i skålen, og vend det hele forsigtigt sammen med en dejskraber.
18.
Vælg din yndlings-tyl og brug den til at måle, hvor du skal klippe hullet i spidsen af sprøjteposen. Kom tyllen ned i sprøjteposen, så den titter ud af hullet. Se videoen.
19.
Fold sprøjteposen halvt ned, og hold med den ene hånd, mens du bruger en dejskraber til at komme flødeskummen i.
Pynt
20.
Rul fondanten flad med en kagerulle, og skær hjerter med en lille skarp kniv, eller stik dem ud med hjerteudstikkere.
21.
Skær vandbakkelserne over med en brødkniv, og sprøjt bunden med flødeskummen, til der er cirka 2 centimeter flødeskum i dem. Kom toppen på.
22.
Brug en si til at drysse dem med flormelis. Du kan også pynte med tyk glasur og krymmel, eller hvad du nu kan lide.
23.
Pynt fastelavnsbollerne med hjerterne af fondant.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 1844 kJ / 411 kcal
Protein: 6 %
Kulhydrat: 33 %
Fedt: 61 %
Heraf mættet fedt: 19 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer