
- >
- Opskrifter>
- Sæson>
- Højtider>
- Jul>
- Rocky Roads
Rocky Roads
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 25 min.
Sværhedsgrad: Nem

Rocky roads er en form for konfekt, som du kan style, ligesom du bedst kan lide. Tør du udfordre den klassiske julekonfekt med marcipan og nougat?? ;-)
TIP: Prøv at udskifte chokoladen med anden chokolade, du godt kan lide, eller med dit yndlingsfyld. Måske er du vild med knuste bolsjer, marcipan, bløde lakridser eller kiks?
Opskriften giver cirka 30 stykker rocky road.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til rocky roads
Ingredienser
80 g skumfiduser
120 g. mandler
500 g. mælkechokolade
180 g. saltede peanuts
180 g. bløde karameller
Pynt:
2 spsk. saltede peanuts
2 spsk. skumfiduser
Evt. hvid chokolade

Skumfiduser

Mandler

Mælkechokolade

Peanuts

Hvid chokolade
Køkkenredskaber til rocky roads
1 køkkenvægt
1 skærebræt
1 lille skarp kniv
1 bageplade
Bagepapir
1 ovnfast skål
1 lille gryde
1 gaffel
1 spiseske
1 tallerken
1 stort ovnfast fad
1 dejskraber
1 brødkniv

Køkkenvægt

Skærebræt

Urtekniv

Bageplade

Bagepapir

Glasskål

Lille gryde

Gaffel

Spiseske

Middagstallerken

Stort ovnfast fad

Dejskraber

Brødkniv
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sådan laver du opskriften
3.
Tænd ovnen på 180 grader.
4.
Brug saks til at klippe hver skumfidus i 4 stykker eller mindre, hvis du bedre kan lide det.
5.
Kom mandler på en bageplade med bagepapir, og sæt dem i ovnen i 5 minutter.
6.
Smelt chokoladen over vandbad: Bræk chokoladen i stykker, og kom dem i en stor, ovnfast skål. Se videoen.
7.
Hæld ½ liter vand i en lille gryde. Stil skålen oven på gryden. Bunden af skålen må ikke røre vandet. Tænd for middel varme, og lad vandet komme langsomt i kog. Skru ned for varmen, når vandet koger. Hold øje med chokoladen, og rør ind imellem i den med en gaffel.
8.
Når chokoladen er smeltet, så tag skålen op ad vandet. Brug grydelapper. Pas meget på, da der kommer varm damp op af gryden, når du flytter skålen. Få eventuelt hjælp af en voksen.
9.
Kom peanuts og skumfiduser, bløde karameller og mandler over i skålen til den smeltede chokolade, og vend det hele sammen, så alt er dækket af chokoladen.
10.
Kom bagepapir i et stort ovnfast fad, og brug en dejskraber til at vende chokolade-blandingen ud på papiret. Spred den godt ud i hele fadet.
11.
Pynt med peanuts og skumfiduser ovenpå din rocky road, og tryk dem ned i chokoladen, så du er sikker på, at de sidder fast. Stil fadet i køleskabet i 1,5 time, til chokoladen er har sat sig og er blevet hård.
12.
Tag din rocky road ud, og skær den i mundrette stykker med en skarp brødkniv.
13.
Server dine rocky roads sådan eller pynt med smeltet hvid chokolade. Se videoen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / 195 kcal
Protein: 8 %
Kulhydrat: 37 %
Fedt: 55 %
Heraf mættet fedt: 4,9 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer