Sådan gør du

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme i gang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Klargør rødkålen:

3.

Fjern de yderste blade fra rødkålen, og skyl kålen. Se videoen.

4.

Skær cirka 3 centimeter af toppen af rødkålen. Læg derefter kålhovedet med skærefladen nedad mod skærebrættet. 

5.

Skær rødkålen i stykker uden om stokken. Snit derefter rødkålen i fine strimler.

Kog rødkålen:

6.

Smelt smørret i en stor gryde ved middel varme. Kom rødkålen i gryden. Steg rødkålen i 5 minutter, mens du rører rundt, så den ikke brænder på.

7.

Kom eddike, sukker, solbærsaft eller ribsgelé og salt i gryden. Læg låg på, og lad rødkålen simre i 30 minutter. Vend kålen et par gange undervejs, så al kålen skifter farve og bliver pink. 

8.

Smag rødkålen til med salt, peber og eventuelt ekstra sukker.

Skold glasset:

9.

Kog vand i en elkedel.

10.

Stil et rent, stort patentglas i køkkenvasken.

11.

Hæld forsigtigt kogende vand i glasset og over låget. Pas på, at du ikke brænder dig. Få eventuelt hjælp fra en voksen.

12.

Lad vandet stå et øjeblik. Brug grydelapper, når du hælder vandet ud. Pas på – både vandet og glasset er meget varmt. Glasset er nu skoldet og klar til brug.

Fyld glasset:

13.

Kom den varme rødkål i det skoldede glas. Hæld lage over, så rødkålen er dækket.

14.

Luk glasset, og lad rødkålen køle helt af.

15.

Sæt glasset i køleskabet, og lad rødkålen trække til næste dag.

Næringsindhold per person

Energi: 711 kJ / 170 kcal

Protein: 5 %

Kulhydrat: 75 %

Fedt: 17 %

Kostfibre: 3 %

Kokkeskolevideoer

Rødkål, skære

Rødkål, skære

Inspiration

Rabarberkompot

Sværhedsgrad: Nem

Samlet tid: 50 min.

Arbejdstid: 15 min.

Agurkesalat - syltede agurker

Sværhedsgrad: Medium

Samlet tid: 30 min.

Arbejdstid: 20 min.

Selleribøffer

Sværhedsgrad: Medium

Samlet tid: 45 min.

Arbejdstid: 30 min.

Burgerboller med fuldkorn

Sværhedsgrad: Nem

Samlet tid: 2 timer

Arbejdstid: 30 min.