
- >
- Opskrifter>
- Aftensmad>
- Tilbehør>
- Brød som tilbehør>
- Islandsk fladbrød
Islandsk fladbrød
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Sværhedsgrad: Medium

På Island hedder flødbrød ”flatkökur”. Det betyder fladekager. Spis brødene med pålæg på, ligesom et stykke rugbrød.
Opskriften giver 5 fladbrød.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til islandsk fladbrød
Ingredienser
250 g. rugmel
½ tsk. salt
2 ½ dl. vand

Rugmel

Salt

Vand
Køkkenredskaber til islandsk fladbrød
1 køkkenvægt
1 teske
1 decilitermål
1 stor skål
1 lille gryde
1 røreske
1 kagerulle
1 frokosttallerken
1 smørekniv
1 gaffel
1 stegepande
1 spatel
1 stor tallerken
1 rent viskestykke

Køkkenvægt

Teske

Decilitermål

Stor røreskål

Lille gryde

Røreske

Kagerulle

Middagstallerken

Kniv bestik

Gaffel

Stegepande

Spatel

Middagstallerken

Viskestykke
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Dej:
3.
Tag en stor skål. Kom rugmel og salt i skålen.
4.
Tag en lille gryde. Kom vand i gryden, og bring vandet i kog.
5.
Hæld det kogende vand i skålen lidt efter lidt, mens du rører rundt. Dejen skal blive blød, og må ikke klistre til røreskeen.
6.
Kom lidt mel på bordet, og vend dejen ud på bordet. Saml dejen til en kugle med hænderne.
Form fladbrødene:
7.
Tag en kagerulle, og rul dejen fladt ud. Den skal være cirka 2 millimeter tyk.
8.
Tag en flad tallerken frem, og brug den som form til dine fladbrød. Læg tallerkenen på dejen, og skær rundt om den med en smørekniv. Pas på, du ikke skærer i bordet. Lav 5 fladbrød. Ælt eventuelt den sidste dej sammen igen, og rul den ud til et sidste fladbrød.
9.
Prik fladbrødene med en gaffel, så der kommer en masse små huller i dem.
Bag fladbrødene:
10.
Tag en stegepande, og varm den op.
11.
Læg et fladbrød på stegepanden, og steg det i 2 minutter. Vend brødet, og steg det på den anden side i 2 minutter.
12.
Læg brødet over på en tallerken, og dæk det til med et vådt viskestykke, så det holder sig varmt og blødt.
13.
Gentag med alle dej-stykkerne. Stabl fladbrødene under det våde viskestykke.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 701 kJ / 168 kcal
Protein: 12 %
Kulhydrat: 83 %
Fedt: 6 %
Kostfibre: 0 %