1. >
  2. Opskrifter>
  3. Aftensmad>
  4. Grøntsager (vegetar)>
  5. Gratin med blomkål og broccoli

Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Fyld:

3.

Fjern de grønne blade på blomkålen. Skyl blomkålen, og skær den i store buketter. Skyl broccolien grundigt, og skær den i store buketter. Se videoen.

4.

Kom dem i en gryde, hæld vand over, så det dækker, og tilsæt salt. Læg låg på, og bring vandet i kog. Lad det koge i 5 minutter.

5.

Når det har kogt færdigt, så hæld vandet fra ved at hælde det hele igennem et dørslag. Stil en skål under dørslaget, så du kan gemme kogevandet. Hæld blomkåls- og broccoli-stykkerne tilbage i gryden. Lad det stå.

Opbagt sovs:

6.

Tænd ovnen for 175 grader, og sæt en bageplade ind i den nederst halvdel af ovnen.

7.

Kom smør i en gryde, og lad det smelte ved svag varme.

8.

Kom mel i gryden, og pisk det sammen med smørret. Se videoen.

9.

Kom kogevandet i lidt efter lidt, mens du pisker. Fortsæt med mælken på samme måde. Pisk grundigt imens, så sovsen ikke klumper, og så den ikke brænder på. Bring sovsen i kog, og lad den koge i 1-2 minutter.

10.

Tag gryden væk fra varmen, rør osten i, og smag til med muskatnød, salt og peber.

Gratin:

11.

Del et æg. Kom æggehviden op i en stor skål, og kom blommen op i sovsen, og pisk det godt ind i sovsen. Gør det samme med de resterende æg.

12.

Hæld den opbagte sovs op i gryden til blomkål- og broccoli-stykkerne. Vend det hele rundt.

13.

Pisk æggehviderne til stift hvidt skum med en håndmikser. Se videoen.

14.

Brug en dejskraber, og rør forsigtigt cirka ⅓ af hviderne ned i den opbagte sovs med grøntsagerne med en dejskraber. Tag derefter resten af æggehviderne, og vend dem forsigtigt i sovsen og grøntsagerne. Du skal stadig kunne se de hvide ‘æggehvide-skumtotter’.

15.

Smør et ovnfast fad med smør, og drys derefter med rasp, så det dækker smørret. Du skal kun bruge halvdelen af raspen.

16.

Vend stille og roligt fyldet ned i fadet. Drys med resten af raspen på toppen af fyldet.

17.

Sæt fadet ind i ovnen, og bag gratinen i 45-50 minutter, eller indtil det ser ud til, at gratinen er hævet op og er blevet gylden på toppen og har løsnet sig fra siderne. Luk ikke ovnen op, før du tænker, at den er helt færdig. Giv den hellere 5 minutter for meget end 5 minutter for lidt, så længe den ikke bliver sort og forbrændt.

18.

Server gratinen med det samme, efter at du har taget den ud af ovnen. Den falder nemlig hurtigt sammen, og så ser den ikke helt så flot ud længere.

Næringsindhold per portion

Energi: 1029 kJ / 246 kcal

Protein: 23 %

Kulhydrat: 25 %

Fedt: 49 %

Heraf mættet fedt: 7,5 g

Kostfibre: 3 %

Kokkeskolevideoer

Broccoli, ordne og rense

Broccoli, ordne og rense

Sovs, opbagt

Sovs, opbagt

Æggehvider, piske

Æggehvider, piske

Inspiration

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 90 min

Samlet tid: 45 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 75 min