1. >
  2. Opskrifter>
  3. Højtider>
  4. Fastelavn>
  5. Svenske fastelavnsboller

Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Sådan laver du opskriften

3.

Smuldr gæren i en stor skål.

4.

Kom mælken i en lille gryde, og varm det op, til det er lunkent. Mærk med en lillefinger. Mælken skal være lige så varm, som din finger, men ikke så varm, at du brænder dig.

5.

Hæld den lune mælk op i skålen med gæren, og rør, til gæren er opløst.

6.

Slå et æg ud i en kop. Kom ægget, sukker, salt, kardemomme og blødt smør op i skålen. Rør det sammen. Se videoen.

7.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og rør det hele sammen undervejs.

8.

Vend dejen ud på køkkenbordet. Ælt dejen med hænderne, til den er smidig, og er blevet glat på overfladen. Se videoen.

9.

Kom dejen op i skålen igen. Læg husholdningsfilm over skålen, og lad dejen hæve i cirka 30 minutter et lunt sted.

10.

Kom bagepapir på 2 bageplader.

11.

Drys mel på bordet, og vend dejen ud på det. Ælt dejen med hænderne, til den slipper køkkenbordet og er en sammenhængende klump.

12.

Rul dejen til en pølse, og del den i 15 lige store stykker.
Se videoen.

13.

Tril 15 boller mellem hænderne eller på bordet. Læg bollerne på bagepladerne, uden at de rører hinanden.

14.

Tænd ovnen på 180 grader.

15.

Læg et rent viskestykke over bollerne, og lad bollerne efterhæve et lunt sted i 30 minutter.

16.

Slå et æg ud i en kop, og pisk det sammen med en gaffel. Pensl bollerne med ægget.

17.

Bag bollerne midt i ovnen i cirka 15 minutter.

18.

Lad bollerne køle af på en bagerist.

19.

Fyld: Skær et trekantet låg af hver bolle med en lille kniv. Se på billedet. Gem låget.

20.

Udhul bollerne med fingrene. Kom brødresterne i en skål, og smuldrer dem til brødkrummer.

21.

Tag et rivejern, og riv marcipanen på den fine side af rivejernet. Kom marcipanen op i skålen til brødkrummerne.

22.

Kom mælk i skålen. Rør mælk, brødkrummer og marcipan sammen til en tyk grød.

23.

Fordel marcipanmassen i de udhulede boller.

24.

Lav flødeskum: Hæld fløden i en skål, og pisk den til flødeskum med en elpisker. Se videoen.

25.

Fordel flødeskummet oven på bollerne med en ske. Du kan også komme flødeskummet i en sprøjtepose med tylle, og sprøjte den på bollerne. Se videoen.

26.

Læg forsigtigt låget tilbage på bollerne. Si eventuelt lidt flormelis over dine fastelavnsboller.

27.

Serveres straks.

Næringsindhold per portion

Energi: 1877 kJ / 449 kcal

Protein: 8 %

Kulhydrat: 42 %

Fedt: 51 %

Heraf mættet fedt: 13,5 g

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Smør, sådan laver du det blødt

Smør, sådan laver du det blødt

Dej, ælte

Dej, ælte

Bagværk, slå brød og boller op

Bagværk, slå brød og boller op

Flødeskum, piske

Flødeskum, piske

Sprøjtepose og tylle

Sprøjtepose og tylle

Inspiration

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 145 min

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 85 min