
- >
- Opskrifter>
- Alt det andet>
- Desserter og drikke>
- Is og sorbet>
- Sorbet med citron
Sorbet med citron
Samlet tid: 770 min.
Arbejdstid: 50 min.
Sværhedsgrad: Svær

Lav din egen hjemmelavede limonadeis. Citron giver isen den helt rigtige limonade-is-smag og en hemmelig surprise ingrediens (du gætter det aldrig!) giver den flotte grønne farve uden at sabotere den lækre smag. Opskriften giver cirka 750 ml. sorbet.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til sorbet med citron
Sukkervand:
2 dl. vand
125 g. sukker
Citronpuré:
2-3 citroner, økologiske
50 g. spinat
33 g. pasteuriseret æggehvide
3 spsk. flormelis

Vand

Sukker

Citron økologisk

Spinat

Æggehvider (pasteuriserede)

Flormelis
Køkkenredskaber til sorbet med citron
1 køkkenvægt
1 decilitermål
1 spiseske
1 lille gryde
1 grydeske
1 rivejern
1 skærebræt
1 stor skarp kniv
1 citronpresser
1 viskestykke
1 blender
2 mellem store skåle
1 håndmixer
1 dejskraber
1 plastikboks med tætsluttende låg til fryseren

Køkkenvægt

Decilitermål

Spiseske

Lille gryde

Grydeske

Rivejern

Skærebræt

Stor skarp kniv - kokkekniv

Citruspresser

Viskestykke

Søjleblender

Mellem røreskål

Håndmixer

Dejskraber

Plastikbøtte med låg
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sukkervand:
3.
Kom vand i en gryde og bring det i kog ved middel varme.
4.
Kom sukkeret i gryden. Skru ned til svag varme. Rør rundt, til alt sukkeret er opløst, og vandet er blevet klart. Det tager cirka 5 minutter.
5.
Sæt gryden med sukkervandet i køleskabet eller på køkkenbordet. Sukkervandet skal blive så koldt, at du kan putte en lillefinger ned i den, uden at du brænder dig.
Citronpuré:
6.
Skyl citronerne, og riv skallen af en halv citron på den fine side af rivejernet. Se videoen.
7.
Skær citronerne over, og pres saften ud af dem, til du har 1 deciliter. Se videoen.
8.
Skyl spinaten og lad den dryppe af i et rent viskestykke.
9.
Kom sirup, citronsaft, citronskal og spinat i en blender. Blend det i mindst 2 minutter. Du kan også bruge en stavblender. Massen skal være helt grøn, og der må ikke være nogen klumper i den. Kom den blendede sirup i en stor skål. Se videoen.
10.
Kom æggehviderne op i en stor skål og pisk dem stive med en håndmixer. Kom flormelis i, og pisk det hele til en god guf. Se videoen.
11.
Vend forsigtigt æggehviderne lidt efter lidt ned i skålen med sirup med en dejskraber, så du bevarer luften i æggehviderne.
Frys sorbeten:
12.
Kom den færdige blanding op i en plastikboks. Sæt låg på og stil boksen i fryseren. Hvis du har en ismaskine, så brug den i stedet for.
13.
Sorbet skal stå cirka 12 timer ved mindst -18 grader i fryseren. Sørg for at røre i sorbeten en gang hver 3 time, hvis det er muligt.
14.
Den grønne citronsorbet er meget blød og cremet i konsistensen og skal spises så snart, den er taget ud af fryseren.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 707 kJ / 169 kcal
Protein: 3 %
Kulhydrat: 97 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer