
- >
- Opskrifter>
- Aftensmad>
- Tilbehør>
- Rosenkåls-chips
Rosenkålschips
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 20 min.
Sværhedsgrad: Nem

Kalder alle CHIPS-elskere - er I derude? Opskriften på chips du må spise HVER dag - værsegod. Rosenkålschips kræver guts, we know, men du er jo heller ikke et mad-skvat, vel? Du kan også bage dem i en airfryer ved cirka 200 grader i 5 minutter. Det kræver dog, at du har en rist, du kan lægge hen over dem, så bladene ikke flyver rundt.
Tip: Gem de inderste af rosenkålene, som du ikke kan bruge til chipsene. Brug dem i en wokret eller i noget andet lækkert.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til rosenkåls-chips
Ingredienser
12 rosenkål
1 spsk. olie
1 tsk. salt

Rosenkål

Olie - smagsneutral

Salt
Køkkenredskaber til rosenkåls-chips
1 spiseske
1 teske
1 skærebræt
1 lille skarp kniv
1 mellemstor skål
Bagepapir
1 bageplade

Spiseske

Teske

Skærebræt

Urtekniv

Mellem røreskål

Bagepapir

Bageplade
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sådan laver du opskriften
3.
Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Kom bagepapir på en bageplade.
4.
Vask rosenkålen grundigt.
5.
Tag et skærebræt og en lille, skarp kniv frem. Skær stilken af rosenkålene, og pil de yderste blade af rosenkålene. Se videoen.
6.
Tag en mellemstor skål. Pluk rosenkåls-bladene af rosenkålene én efter én, og kom dem ned i skålen. Fortsæt, indtil bladene på rosenkålen er så små, at de ikke er til at få af. Gør det samme med alle rosenkålene. Smid ikke rosenkålsresterne væk. Brug dem i en anden ret.
7.
Kom olie og salt i skålen med rosenkålsbladene. Vend rosenkålsbladene godt rundt, så de er dækkede af olie og salt. Brug hænderne.
8.
Fordel rosenkålsbladene på bagepladen, så de ligger i ét lag.
9.
Bag rosenkåls-chipsene i ovnen i 10-15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Hold øje med dem undervejs, for de kan pludselig blive for mørke. Lad dem køle af, og server dem som en lækker snack.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 219 kJ / 52 kcal
Protein: 13 %
Kulhydrat: 21 %
Fedt: 66 %
Heraf mættet fedt: 0,3 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer