Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Samle dej:

3.

Skyl og skræl guleroden. Riv den på den fine
side af rivejernet. Se videoen.

4.

Syl og skræl persilleroden eller pastinakken.
Riv den på den fine side af rivejernet Se videoen.

5.

Smuldr gæren i en stor skål.

6.

Kom vand i en lille gryde, og varm det op et øjeblik, til det er lunkent. Mærk efter med en lillefinger. Vandet skal være lige så varmt som din finger. Se videoen.

7.

Hæld vandet op i skålen med gæren. Rør rundt, til gæren er opløst.

8.

Hæld yoghurt, tykmælk eller A38 i skålen, og rør det sammen.

9.

Kom de revne rodfrugter i skålen, og rør rundt.

10.

Kom grahamsmel og salt i skålen, og rør igen.

11.

Kom hvedemelet i skålen lidt ad gangen. Rør rundt imens. På den måde slår du luft i dejen med røreskeen.

12.

Når du ikke kan røre mere, så kom lidt mel på bordet. Vend dejen ud på bordet, og ælt den færdig med hænderne. Brug lidt mere mel, hvis dejen er våd.

13.

Kom dejen tilbage i skålen, og læg et rent viskestykke over. Lad dejen hæve et lunt sted i 15 minutter. Hvis du ikke har tid, så hop denne del over. Hvis du har god tid, så lad dejen hæve i 30-45 minutter.

Forme boller:

14.

Kom bagepapir på en bageplade.

15.

Rul dejen til en pølse, og del den i 8 stykker. Form 8 rodfrugtboller, og sæt dem på bagepladen. Se videoen.

16.

Læg viskestykket fra tidligere over rodfrugtbollerne. Lad bollerne hæve i 15-30 minutter, alt efter hvor lang tid du har.

Bage boller:

17.

Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn. Bollerne skal først ind i ovnen, når ovnen er varmet helt op.

18.

Pensl bollerne med vand eller yoghurt. Se videoen.

19.

Sæt bollerne midt i ovnen, og bag dem i cirka 15 minutter, til de er gennembagte og gyldne. Se videoen.

20.

Tag bollerne ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist.

Næringsindhold per portion

Energi: 1448 kJ / 346 kcal

Protein: 14 %

Kulhydrat: 76 %

Fedt: 7 %

Kostfibre: 3 %

Kokkeskolevideoer

Sådan river du gulerødder groft og fint

Sådan river du gulerødder groft og fint

Sådan river du pastinakker eller persillerødder groft og fint

Sådan river du pastinakker eller persillerødder groft og fint

Fingervarmt

Fingervarmt

Bagværk, folde og trille boller

Bagværk, folde og trille boller

Boller, pensle

Boller, pensle

Bagværk, vurdér om det er gennembagt

Bagværk, vurdér om det er gennembagt

Inspiration

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 20 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 63 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 10 min