1. >
  2. Opskrifter>
  3. Sæson>
  4. Højtider>
  5. Jul>
  6. Rensdyrs-kokostoppe

Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Kokostoppe:

3.

Tænd ovnen på 200 grader.

4.

Kom kokosmel og sukker i en stor skål.

5.

Tag to kopper og del ægget, så æggehviden kommer i den ene og æggeblommen i den anden. Se videoen.

6.

Hæld æggehviden op i skålen med kokosmel og sukker. Rør det hele sammen med en ske. Æggeblommen skal du ikke bruge.

7.

Kom bagepapir på en bageplade.

8.

Fordel kokosblandingen i 6 lige store toppe på bagepladen. Du kan forme dem med skeen.

9.

Bag kokostoppene midt i ovnen i cirka 15 minutter.

10.

Tag dem ud og lad kokostoppene køle helt af.

Smelt chokolade over vandbad:

11.

Bræk chokoladen i stykker, og kom den i en stor, ovnfast skål. Se videoen.

12.

Hæld ½ liter vand i en gryde. Stil skålen oven på gryden. Bunden af skålen skal ikke røre vandet. Tænd for middel varme og lad langsomt vandet komme i kog. Skru ned for varmen, når vandet koger. Hold øje med chokoladen og rør ind imellem i den med en dejskraber.

13.

Når chokoladen er smeltet, slukker du for kogepladen. Flyt skålen væk fra gryden. Brug et viskestykke eller grydelapper. Pas meget på, da der kommer varm damp op af gryden, når du flytter skålen. Få eventuelt hjælp af en voksen.

Pynt rensdyrene:

14.

Dyp bunden af hver kokostop i chokoladen, så chokoladen går ½ centimeter op ad siden på kokostoppene. Stil dem tilbage på bagepapiret.

15.

Tag en lille teske og dyp den i chokoladen. Lav forsigtigt 2 små øjne på hver kokostop med teskeen.

16.

Skær de røde cocktailbær over i 2 dele med en kniv, så du får 6 røde næser. Lim dem på kokostoppene med lidt chokolade.

17.

Knæk enden af kattetungerne/kringlerne/orangestængerne og pres dem forsigtigt ned i kokostoppene, som gevir der stikker op.

18.

Server dem straks eller opbevar dem i en lufttæt bøtte.

Næringsindhold per portion

Energi: 880 kJ / 210 kcal

Protein: 4 %

Kulhydrat: 43 %

Fedt: 53 %

Heraf mættet fedt: 10,4 g

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Æg, dele i hvide og blomme

Æg, dele i hvide og blomme

Smelte chokolade over vandbad

Smelte chokolade over vandbad

Inspiration

Samlet tid: 45 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 20 min

Arbejdstid: 20 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 70 min