
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Bagepulverdeje>
- Cupcakes og muffins>
- Muffins med banan
Muffins med banan
Samlet tid: 90 min.
Arbejdstid: 75 min.
Sværhedsgrad: Nem

Du kan bage muffins til fødselsdagen, skovturen eller en anden særlig lejlighed. Det gode ved muffins er, at de er så praktiske. De er pakket ind og lette at tage med på tur, og så smager de dejligt.
Opskriften giver cirka 8 muffins.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til muffins med banan
Ingredienser
150 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 spsk. birkes
75 g. smør
1 dl mælk
2 æg
50 g. sukker
2 tsk. fintrevet citronskal
1 stor banan
1 spsk. citronsaft

Hvedemel

Bagepulver

Birkes

Smør

Minimælk

Æg

Sukker

Citron

Banan
Køkkenredskaber til muffins med banan
1 køkkenvægt
1 sæt måleskeer
1 målebæger
1 mellem skål
1 lille gryde
1 kop
1 håndmixer
1 rivejern
1 skærebræt
1 dejskraber
1 gaffel
1 lille skål
1 citruspresser
8 muffinforme af papir eller silikone
1 bageplade
1 træspyd

Køkkenvægt

Måleskeer

Målebæger

Mellem skål

Lille gryde

Kop

Håndmixer

Rivejern

Skærebræt

Dejskraber

Gaffel

Lille skål

Citruspresser

Muffinforme

Bageplade

Træspyd
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sådan laver du opskriften
3.
Tænd ovnen på 200 grader.
4.
Bland hvedemel, bagepulver og birkes sammen i en skål.
5.
Smelt smørret ved svag varme i en gryde. Sluk for varmen, og kom mælken i gryden. Rør rundt.
6.
Slå ægget ud i en kop og kom det derefter i en stor skål. Gentag med det andet æg. Kom sukker i skålen, og pisk det sammen med håndmixer i cirka 5 minutter, til det er skummende. Se videoen.
7.
Vask citronen, og riv skallen på den fine side af et rivejern. Undgå at få den hvide del af skallen med. Kom revet citronskal ned i æggeskummet.
8.
Drys melblandingen ned i æggeskummet, og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
9.
Kom smørblandingen ned i dejen lidt af gangen, og vend forsigtigt rundt i dejen med en dejskraber.
10.
Skær en citron over, og pres saften af citronen, til du har cirka 1 spiseskefuld. Se videoen.
11.
Mos bananen med en gaffel, og bland citronsaften med den moste banan. Kom bananmosen op i dejen.
12.
Rør dejen sammen. Fyld den i de 8 muffin-forme, og sæt dem på en bageplade. Se videoen.
13.
Bag dine muffins i midten af ovnen i 15 minutter.
14.
Mærk om dine muffins er færdige ved at stikke et lille træspyd i midten af en muffin. Hvis der sidder rå dej på træspyddet, skal de bage 2 minutter mere. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af inden servering. Velbekomme!
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 678 kJ / 162 kcal
Protein: 12 %
Kulhydrat: 47 %
Fedt: 41 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer