
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Rørt dej>
- Formkager>
- Jordbærtærte
Jordbærtærte
Samlet tid: 60 min.
Arbejdstid: 40 min.
Sværhedsgrad: Svær

Verdens nemmeste jordbærtærte med chokoladekagebund - perfekt til dig, der ikke er vild med marcipan, og som gerne vil smage på sagerne i en fart ;-)
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til jordbærtærte
Chokoladebund:
100 g. smør
75 g. mørk chokolade
100 g. sukker
100 g. hvedemel
50 g. mandelmel (kan erstattes af hvedemel)
2 æg
1 spsk. mælk
1 spsk. smør til at smøre formen
Kagecreme:
2 æg
2 spsk. sukker
2 spsk. majsstivelse (Maizena)
3 dl. mælk
1 tsk. vaniljesukker
Pynt:
250 g. friske jordbær

Smør

Mørk chokolade

Sukker

Hvedemel

Æg

Mælk

Majsstivelse

Vaniljesukker

Jordbær
Køkkenredskaber til jordbærtærte
1 køkkenvægt
1 spiseske
1 decilitermål
1 lille gryde
2 røreskeer
1 stor skål
1 håndmixer
1 springform (20 Ø)
1 bagepensel
1 dejskraber
1 lille skarp kniv eller en kødnål
1 kop
1 piskeris
1 stor skarp kniv
1 skærebræt

Køkkenvægt

Spiseske

Decilitermål

Lille gryde

Røreske

Stor skål

Håndmixer

Springform

Bagepensel

Dejskraber

Lille skarp kniv

Kop

Piskeris

Stor skarp kniv

Skærebræt
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Sådan laver du opskriften
3.
Tænd ovnen på 160 grader.
4.
Tærten: Bræk chokoladen i stykker.
5.
Kom chokoladestykker og smør i en lille gryde. Skru op til lav varme, og smelt smør og chokolade, til det er flydende. Tag gryden væk fra varmen. Se videoen.
6.
Slå et æg ud i en kop. Hæld det derefter op i en stor skål. Gør det samme med det andet æg.
7.
Kom sukker, hvedemel, mandelmel og mælk op i skålen med æggene. Rør det godt sammen med en håndmixer.
8.
Kom det smeltede chokoladesmør i, og rør godt rundt.
9.
Smør springformen med rigeligt smør. Se videoen.
10.
Hæld dejen i formen.
11.
Bag tærten ved 160 grader i cirka 20 minutter. Stik i tærtebunden med en lille kniv, for at se om den er færdig. Når den er færdig, så tag tærten ud af ovnen, stil den på en rist, og lad den køle af. Se videoen.
12.
Kagecreme: Slå et æg ud i en kop. Kom det op i en gryde. Gentag med det andet æg. Pisk æggene sammen i gryden med et piskeris. Se videoen.
13.
Kom sukker, majsstivelse, mælk og vaniljesukker i gryden. Pisk det hele godt sammen med piskeriset. Se videoen.
14.
Skru op for varmen, og bring kagecremen i kog. Kog, indtil cremen er tyk. Pisk hele tiden med piskeriset. Det er vigtigt at cremen får lov til at koge godt igennem, for ellers får den en melet smag.
15.
Lad kagecremen køle af.
16.
Jordbær: Skyl jordbærrene, og nip eller skær den grønne ende af. Se videoen.
17.
Skær dem i skiver på den lange led.
18.
Fordel cremen på toppen af tærten med en dejskraber.
19.
Læg jordbærrene på kagen. Start med en cirkel af jordbærskiver ude langs med kanten af kagen. Og læg så cirkler af jordbærskiver hele vejen ind til midten.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 2758 kJ / 527 kcal
Protein: 9 %
Kulhydrat: 39 %
Fedt: 52 %
Heraf mættet fedt: 16 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer