- Hjem >
- Opskrifter >
- Smagekassen >
- Smag på Danmark >
- Havrerissalat
Salat med havreris, jordbær og fennikel
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Sværhedsgrad: Nem
Jordbær til aftensmad? Selvfølgelig! De søde bær passer godt sammen med sprød fennikel, grøn salat og salatost. De lune havreris bliver vendt med en sød-syrlig dressing, så de suger masser af smag til sig. Servér salaten som tilbehør eller et let måltid.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til havrerissalat
Havreris:
2 dl havreris
1 tsk. salt
Dressing:
3 spsk. olie
2 spsk. æblecidereddike eller balsamico
1 tsk. honning
Lidt salt
Salat:
1 bakke jordbær (ca. 400-500 g)
½ fennikel
125 g grøn salat, fx spæde salatblade
60 g salatost
Havreris
Salt
Olie - smagsneutral
Æblecidereddike
Honning
Jordbær
Fennikel
Grønt salathoved
Fetaost
Køkkenredskaber: til havrerissalat
1 decilitermål
1 spiseske
1 teske
1 lille gryde
1 dørslag
1 lille skål
1 røreske
1 skærebræt
1 stor skarp kniv
1 salatfad
Decilitermål
Spiseske
Teske
Lille gryde
Dørslag
Lille røreskål
Røreske
Skærebræt
Stor skarp kniv - kokkekniv
Serveringsfad
Sådan gør du
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Havreris:
3.
Kom 5 dl vand i en lille gryde, og bring vandet i kog.
4.
Tilsæt havreris og salt. Skru ned til svag varme, og kog havrerisene uden låg i cirka 10 minutter.
5.
Hæld havrerisene i et dørslag, og lad vandet dryppe af.
Dressing:
6.
Kom olie, æblecidereddike eller balsamico og honning i en lille skål. Rør det godt sammen.
7.
Smag dressingen til med lidt salt.
8.
Kom de varme havreris tilbage i gryden. Hæld dressingen over, og vend det sammen. Lad havrerisene køle lidt af.
Salat:
9.
Skyl jordbærrene. Fjern stilkene, og skær jordbærrene i kvarte. Se videoen.
10.
Skyl fenniklen. Skær bunden af, og skær de lange stængler af. Snit fennikelstænglerne fint. Skær resten af fenniklen i helt tynde skiver. Se videoen.
11.
Skyl salaten, og lad den dryppe godt af. Riv eller skær bladene i grove stykker, hvis de er store. Se videoen.
12.
Bred den grønne salat ud på et fad. Fordel havreris, fennikel og jordbær ovenpå.
13.
Smuldr salatosten over salaten.
14.
Drys eventuelt med de fine grønne toppe fra fenniklen, og servér.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / kcal
Protein: 0 %
Kulhydrat: 0 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer
Inspiration