- Hjem >
- Opskrifter >
- Bagværk >
- Grundlovskage
Grundlovskage
Samlet tid: 3 timer
Arbejdstid: 90 min.
Sværhedsgrad: Medium
Coops grundlovskage er en lækker kombination af svampet brownie, vaniljemousse og sød-syrlig bærmousse. Den sælges hos mange af Coops bagere – men nu kan du også bage den selv derhjemme med Coop Madskole! Opskriften er lang, men bare følg med et skridt ad gangen, så kan du snart nyde synet og smagen af din helt egen grundlovskage.
Der er kage til ca. 20 personer.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til grundlovskage
Browniebund
380 g mørk chokolade (60-70%)
180 g smør
6 æg
475 g flormelis
100 g hvedemel
50 g kakaopulver
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Bærmousse
150 g frosne hindbær
150 g frosne jordbær
100 g syltesukker
6 pasteuriserede æggeblommer
4 dl piskefløde
Vaniljemousse
50 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker eller ½ vaniljestang
3 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl piskefløde
Mørk chokolade
Smør
Æg
Flormelis
Hvedemel
Kakaopulver
Salt
Bagepulver
Hindbær
Jordbær
Sukker
Æggeblommer (pasteuriserede)
Piskefløde
Vaniljesukker
til grundlovskage
1 køkkenvægt
1 decilitermål
1 sæt måleskeer
2 store skåle
2 mellemstore skåle
1 lille gryde
1 mellem gryde
1 ovnfast glasskål
1 elpisker
1 dejskraber
1 si
1 stavblender
1 bradepande på ca. 30 x 25 cm
Bagepapir
1 bagerist
2 sprøjteposer
1 saks
1 skærebræt
1 stor kniv
1 kop
Køkkenvægt
Decilitermål
Måleskeer
Stor røreskål
Mellem røreskål
Lille gryde
Mellem gryde
Glasskål
Elpisker
Dejskraber
Si
Stavblender
Bradepande
Bagepapir
Bagerist
Sprøjtepose
Saks
Skærebræt
Stor skarp kniv - kokkekniv
Kop
Sådan gør du
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Browniebund
3.
1. Tænd ovnen på 170 grader almindelig varme.
4.
1. Smelt chokolade og smør over vandbad: Bræk chokoladen i stykker, og kom den i en stor, ovnfast glasskål. Se videoen. Skær smørret i små stykker og læg det i skålen med chokoladen. Se videoen.
5.
1. Hæld ½ liter vand i en lille gryde. Stil skålen oven på gryden. Bunden af skålen må ikke røre vandet. Tænd for middel varme, og lad vandet komme langsomt i kog. Skru ned for varmen, når vandet koger. Hold øje med chokoladen, og rør undervejs med en dejskraber.
6.
1. Når chokolade og smør er smeltet helt sammen, slukker du for kogepladen. Flyt glasskålen væk fra gryden. Brug et viskestykke eller grydelapper. Pas meget på, da der kommer varm damp op af gryden, når du flytter skålen. Få eventuelt hjælp af en voksen.
7.
1. Slå et æg ud i en kop, tjek for skaller, og kom det op i en mellemstor skål. Fortsæt på samme måde med resten af æggene. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.
8.
1. Kom flormelis i skålen med æggene, og pisk det med en elpisker, til det er hvidt og luftigt. Se videoen.
9.
1. Bland hvedemel, kakaopulver, salt og bagepulver i en skål.
10.
1. Læg en si over skålen med æggesnaps og hæld ca. 1/3 af melblandingen igennem sien. Hæld ca. 1/3 af chokoladesmørret i dejen, og rør den sammen. Fortsæt med skiftevis at tilsætte de tørre og de våde ingredienser, og rør dejen sammen, til den er ensartet.
11.
1. Find en bradepande og læg bagepapir i den, så det dækker både bund og lidt op ad siderne.
12.
1. Hæld dejen i bradepanden. Se videoen.
13.
1. Bag kagen i ovnen i ca. 30-35 minutter. Tjek, om kagen er færdig, ved at stikke et træspyd ned i midten. Den skal have sat sig, men stadig være fugtig indeni. Hvis der ikke hænger rå dej ved, er kagen færdig. Se videoen.
14.
1. Stil kagen på en bagerist og lad den afkøle helt, inden du pynter den.
Bærmousse
15.
1. Læg frosne hindbær og frosne jordbær i en lille gryde. Drys syltesukker over, og rør det hele sammen.
16.
1. Stil gryden på en kogeplade ved middel varme, og varm bærblandingen op. Rør rundt undervejs. Bærrene skal koge i et par minutter. Tag gryden fra varmen og stil den i vasken.
17.
1. Blend bærmassen med en stavblender, til den er helt glat.
18.
1. Læg en si over en skål, så sien hviler på skålens kanter. Hæld bærpuréen igennem sien, så de små kerner bliver siet fra, og du får en helt glat puré. Stil bærpuréen et sted, hvor den kan køle af – den skal være helt kold, når du går videre med den. Lav evt. vaniljemoussen klar, mens du venter.
19.
1. Pisk æggeblommerne med en elpisker, til de er hvide.
20.
1. Vask piskerisene op, så de er rene til næste trin.
21.
1. Pisk fløden til flødeskum. Se videoen.
22.
1. Vend bærpuréen sammen med æggeblommerne, og vend det godt sammen, til moussen har en ensartet farve. Kom nu det hele over i skålen med flødeskum, og vend det sammen til du har en ensartet bærmousse.
23.
1. Kom bærmoussen i en sprøjtepose med en dejskraber. Se videoen.
Vaniljemousse
24.
1. Bland flormelis og vaniljesukker i en mellemstor skål. Hvis du bruger en hel vaniljestang, så skrab kornene fra vaniljestangen op i skålen. Se videoen.
25.
Hæld æggeblommerne i skålen og brug en elpisker til at piske det sammen med flormelis og vanilje, så det bliver hvidt og skummende.
26.
Vask piskerisene op, så de er rene til næste trin.
27.
Pisk fløden til flødeskum.
28.
1. Vend forsigtigt æggesnapsen med flødeskummet, så du får en ensartet vaniljemousse.
29.
Kom vaniljemoussen i en sprøjtepose med en dejskraber.
Samling af kage
30.
1. Tag kagen ud af bradepanden ved at løfte op i bagepapiret. Stil den på et skærebræt og brug en stor kniv til at løsne bunden fra bagepapiret. Hvis bunden sidder fast, kan du også løsne den med en sytråd. Flyt den over på et fad eller et rent skærebræt, som du vil servere kagen på.
31.
1. Nu skal kagen pyntes som et Dannebrogsflag med mousse. Sprøjt først vaniljemoussen på som det hvide kors i midten. Du kan enten sprøjte moussen ud i små dutter eller i lange striber.
32.
1. Sprøjt bærmoussen ud i de fire felter mellem vaniljemoussen. Du kan enten lave små dutter eller sprøjte moussen ud i et tykkere lag.
33.
1. Pynt evt. kagen med friske jordbær, hindbær eller blåbær eller servér den som den er.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / kcal
Protein: 0 %
Kulhydrat: 0 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer
Inspiration