
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Rørt dej>
- Formkager>
- Bradepandekage med frugt
Bradepandekage med frugt
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 75 min.
Sværhedsgrad: Nem

Denne bradepandekage med frugt, er fyldt med lækre frugtstykker, der gør den dejlig saftig og frisk.
Opskriften giver cirka 20 stykker.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til bradepandekage med frugt
Kage:
200 g. smør
1 ½ dl sukker
1 vaniljestang
3 æg
3-3 ½ dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
Fyld:
2 æbler
6-8 blommer eller 3 æbler
2 spsk. hvedemel
Drys:
2 spsk. flormelis

Smør

Sukker

Vanilje

Æg

Hvedemel

Bagepulver

Minimælk

Æble

Blomme

Flormelis
Køkkenredskaber til bradepandekage med frugt
1 køkkenvægt
2 måleskeer
1 decilitermål
1 bagerist
1 stk. bagepapir
1 bradepande eller ovnfast fad (cirka 20x 30 cm)
1 stor skål
1 lille skarp kniv
1 håndmixer
1 kop
1 lille skål
1 si
1 dejskraber
1 kartoffelskræller
1 skærebræt
1 træspyd

Køkkenvægt

Måleskeer

Decilitermål

Bagerist

Bagepapir

Ovnfast fad

Stor skål

Lille skarp kniv

Håndmixer

Kop

Lille skål

Si

Dejskraber

Kartoffelskræller

Skærebræt

Træspyd
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Bage kage:
3.
Tag smørret ud af køleskabet, og sæt det på køkkenbordet så det når at blive blødt til du skal bruge det. Se videoen.
4.
Sæt en bagerist i midten af ovnen og tænd ovnen på 175 grader.
5.
Læg bagepapir i en bradepande eller et ovnfast fad.
6.
Kom smør og sukker i en skål.
7.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom kornene i skålen med smør og sukker.
8.
Pisk smør, sukker og vanilje med en elpiskeren i ca. 5 minutter til det bliver hvidt og tykt.
9.
Slå et æg ud i et glas og hæld det op i dejen. Pisk med elpiskeren. Fortsæt på samme måde med resten af æggene. Pisk mellem hvert æg. Se videoen.
10.
Bland hvedemel og bagepulver i en lille skål.
11.
Hold en si over skålen med dej og drys melblandingen igennem sien og ned i dejen. Vend dejen sammen med en dejskraber.
12.
Hæld mælken i dejen lidt efter lidt. Vend rundt med en dejskraber indtil mælk og dej er blandet helt sammen.
13.
Hæld dejen i bradepanden. Brug en dejskraber til at få det hele med. Smør overfladen ensartet med dejskraberen.
Fyld:
14.
Skræl æblerne. Skær dem i kvarte og skær kernehusene væk. Skær æblerne ud i tynde både. Se videoen.
15.
Vask blommerne, skær dem i halve og fjern stenene.
16.
Læg frugten i en lille skål og bland med hvedemel.
17.
Tryk frugtstykkerne ned i dejen. Fordel frugtstykker i hele kagen.
18.
Sæt kagen på bageristen i ovnen, og bag den i cirka 45 minutter.
19.
Tag kagen ud. Stik et lille træspyd eller en lille skarp kniv i midten af kagen. Hvis der hænger dej på, skal kagen bage videre. Lad kagen køle lidt af på en bagerist inden den skæres ud. Se videoen.
Pynt:
20.
Drys flormelis igennem en si hen over kagen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 13569 kJ / 3243 kcal
Protein: 6 %
Kulhydrat: 43 %
Fedt: 50 %
Heraf mættet fedt: 109 g.
Kostfibre: 1 %
Kokkeskolevideoer