Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Burgerdressing:

3.

Kom mayonnaise og creme fraiche op i en skål.

4.

Hak de syltede agurker meget fint, og kom dem op i skålen.

5.

Pil løget, og hak det meget fint. Kom cirka 1 spsk. hakket løg op i skålen. Rør rundt. Se videoen.

6.

Kom ketchup, løgpulver, hvidløgspulver, hvidvinseddike, sød sennep og paprika op i skålen. Rør rundt.

7.

Smag til med salt og lage fra de syltede agurker.

Burger tacos:

8.

Del det hakkede kød op i 4 til 6 klumper.

Del det hakkede kød op i 8 til 10 klumper.

Del det hakkede kød op i 2 til 4 klumper.

9.

Tag en klump hakket oksekød, og fordel den på en tortilla. Du skal presse kødet helt ud til kanten, så tortillaen ikke bliver brændt ved stegningen.

10.

Gentag med de øvrige tortilla pandekager. Vask hænder.

11.

Drys salt og peber på kødet.

12.

Varm en pande op til middel varme. Kom olie på panden.

13.

Kom tortillaen med kødsiden nedad på panden. Pres på tortillaen med en spatel, så kødet ikke trækker sig sammen ved stegning.

14.

Steg kødet i cirka 5 minutter.

15.

Vend tortillaen, og kom en skive ost ovenpå. Sæt evt. et grydelåg over panden i et minut.

16.

Tag tortillaen over på en tallerken og fortsæt med den næste tortilla.

17.

Skyl icebergsalaten, og skær den i små stykker. Se videoen.

18.

Pil løget, og hak det i meget små stykker. Se videoen.

19.

Anret dine Big Mac tacos. Kom først rå løg, dernæst burgerdressing og til sidst icebergsalat på.

20.

Spis tortillas med gnavegrønt til, som du kan dyppe i den resterende burgerdressing. Du kan også gemme burgerdressingen i køleskabet.

Eventuelt gnavegrønt:

21.

Skær en agurk i stave.

22.

Vask eller skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Se videoen.

Næringsindhold per portion

Energi: 0 kJ / kcal

Protein: 0 %

Kulhydrat: 0 %

Fedt: 0 %

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Løg, hakke

Løg, hakke

Skylle og skære icebergsalat

Skylle og skære icebergsalat

Løg, hakke

Løg, hakke

Gulerod i tykke og tynde stave

Gulerod i tykke og tynde stave

Inspiration

Samlet tid: 40 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 45 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 45 min

Arbejdstid: 35 min