Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Tærtedej:

3.

Kom hvedemel og sukker i en stor skål.

4.

Skær smørret ud i små tern, og kom dem op skålen. Smuldr ingredienserne sammen med fingrene. Det skal ligne grove brødkrummer eller savsmuld.

5.

Slå ægget ud i en kop, tjek for skaller, og kom det op i skålen. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.

6.

Saml dejen til en klump. Du skal ikke ælte dejen, men bare samle den.

7.

Del dejen i tre stykker. Pak det ene stykke ind i husholdningsfilm, læg det i køleskabet. Det er til låget på tærten.

8.

Læg en ren, hårdt opvredet karklud på bordet. Læg et stykke bagepapir ovenpå.

Karkluden hjælper med at bagepapiret ikke glider når du ruller dejen ud.

9.

Saml de to klumper dej til én klump, og læg dejen ovenpå bagepapiret. Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen.

10.

Rul dejen tyndt ud, indtil den er lidt større end din tærteform. Dejen skal kunne dække bunden og kanterne på tærten.

11.

Læg dejen på en stor tallerken og lad bagepapiret sidde på dejen. Stil den i køleskabet i cirka 10 minutter.

12.

Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.

13.

Tag den anden klump dej ud af køleskabet, og rul den ud på samme måde. Den skal være samme størrelse som tærteformen.

14.

Tag den første dej ud af køleskabet, og læg den på køkkenbordet.

15.

Læg tærtelåget på den store tallerken, og stil den i køleskabet.

16.

Træk det ene stykke bagepapir af dejen. Læg dejen (med den side uden bagepapir) ned i en tærteformen. Træk det andet stykke bagepapir af. Tryk dejen godt ud i formen. Skær ekstra dej væk fra kanten med en skarp kniv.

17.

Prik bunden med en gaffel. Bag tærten midt i ovnen i cirka 10 minutter.

Æblefyld:

18.

Skyl æblerne, skær kernehusene væk, og skær æblestykkerne i tern. Se videoen.

19.

Kom æble-ternene, sukker, hvedemel og kanel i en mellemstor skål. Rør det sammen.

Samle æbletærte:

20.

Fordel æblefyldet i den forbagte tærtebund.

21.

Tag dejen til tærtelåget ud af køleskabet. Træk det ene stykke bagepapir af. Læg den med dejsiden ovenpå mod tærten. Træk det andet stykke bagepapir af.

22.

Luk kanten med fingrene, og fjern den ekstra dej med en kniv. Skær 4 snit midt i dejen som en stjerne.

23.

Slå et æg ud i en kop, tjek for skaller, og pisk det sammen med en gaffel. Se videoen.

24.

Pensl tærten med æg, og pynt med perlesukker eller rørsukker. Se videoen.

25.

Stil tærten på en rist i bunden af ovnen. Bag den i 20-25 minutter, til den er let gylden.

26.

Server tærten med lidt cremefraiche eller flødeskum til.

Næringsindhold per portion

Energi: 16883 kJ / 4035 kcal

Protein: 8 %

Kulhydrat: 51 %

Fedt: 42 %

Heraf mættet fedt: 183 g.

Kostfibre: 1 %

Kokkeskolevideoer

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Æble, skære i tern

Æble, skære i tern

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Boller, pensle

Boller, pensle

Inspiration

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 50 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 65 min