
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Gærdej, fed>
- Æblekringle
Æblekringle
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 55 min.
Sværhedsgrad: Svær

Efterår er lig med æbletid. Bag en kringle med æbler, marcipan og mandler til en smuk harmoni som passer perfekt til efterårshygge.
Opskriften giver 2 kringler.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til æblekringle
Gærdej:
250 g. smør
2 dl. mælk
50 g. gær
2 æg
Ca. 550-600 g. mel
1 knivspids salt
Fyld:
2-3 syrlige madæbler
150 g. marcipan
100 g. mandler
150 g. blødt smør
150 g. sukker
1 tsk. stødt kanel
1 dl. rosiner
Pynt:
1 æg
1 spsk. perlesukker eller alm. sukker
75 g. hakkede mandler

Smør

Mælk

Gær

Æg

Hvedemel

Salt

Æble

Marcipan

Mandler

Sukker

Kanel (stødt)

Rosiner

Perlesukker
Køkkenredskaber til æblekringle
1 køkkenvægt
1 decilitermål
1 teske
1 mellemstor gryde
2 store skåle
1 røreske
1 kop
Husholdningsfilm
1 lille skarp kniv
1 rivejern
1 skærebræt
Bagepapir
2 bageplader
1 kagerulle
1 gaffel
1 bagepensel
1 rent viskestykke

Køkkenvægt

Decilitermål

Teske

Mellem gryde

Stor røreskål

Røreske

Kop

Husholdningsfilm

Urtekniv

Rivejern

Skærebræt

Bagepapir

Bageplade

Kagerulle

Gaffel

Bagepensel

Viskestykke
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Gærdej:
3.
Kom smør og mælk ned i en gryde. Tænd for svag varme, og lad mælken blive lidt lun, og lad smørret smelte. Mærk efter med en finger. Mælken og smørret skal være lige så varm, som din finger. Men ikke så varmt, at du brænder dig. Se videoen.
4.
Hæld mælk og smør over i en stor skål, og smuldr gæren heri. Rør rundt, til gæren er opløst.
5.
Slå et æg ud i en kop, tjek for skaller og hæld det op i skålen. Gentag med det andet æg. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Rør det hele sammen. Se videoen.
6.
Tilsæt salt, og kom mel i lidt ad gangen. Rør undervejs. Når du ikke kan røre mere, så kom lidt mel på køkkenbordet, og vend dejen ud på bordet. Ælt dejen på køkkenbordet. Dejen skal være blød og glat at røre ved, når den er færdig. Dejen må ikke hænge fast i dine fingre. Se videoen.
7.
Læg dejen tilbage i skålen, og dæk den med husholdningsfilm. Lad dejen hæve lunt i cirka 30 minutter.
Fyld:
8.
Skræl æblerne, og tag kernehuset ud. Skær æblerne i tynde både. Se videoen.
9.
Riv marcipanen på den grove side af rivejernet. Se videoen.
10.
Hak mandlerne groft med en brødkniv. Se videoen.
11.
Kom blødt smør, sukker, kanel, marcipan og mandler i skålen, og rør det sammen til en tyk masse. Se videoen.
12.
Tænd ovnen på 200 grader.
13.
Læg bagepapir på to bageplader.
Samle kringler:
14.
Del dejen i to lige store stykker.
15.
Rul hvert stykke dej ud med en kagerulle. Dejen skal have form som et rektangel på cirka 35x25 centimeter. Læg hvert stykke dej på hver sin bageplade.
16.
Fordel mandelmassen som en stribe på den lange led på midten af hvert rektangel. Se videoen.
17.
Fordel rosiner og æblebåde ovenpå mandelmassen.
18.
Nu skal du skære siderne af dejen ud i skrå strimler på cirka 2 centimeter i bredden. Strimlerne skal starte 2-3 centimeter fra mandelmassen, og gå ud til kanten. Det skal ligne et juletræ.
19.
Flet nu dejstrimlerne ind over hinanden.
Pynt:
20.
Læg et rent viskestykke over de flettede stænger, og lad dem hæve 10-15 minutter.
21.
Hak mandlerne groft med en brødkniv. Se videoen.
22.
Slå ægget ud i en kop, tjek for skaller, og pisk det sammen med en gaffel. Vask hænder. Se videoen.
23.
Pensl kringlerne med ægget, og drys med perlesukker og hakkede mandler. Se videoen.
24.
Bag kringlerne i midten af ovnen i 25-30 minutter. Hvis du bruger en varmluftsovn, kan begge bageplader være i ovnen på en gang. Hvis ikke, skal du bage de to stænger en ad gangen.
25.
Når stængerne er gyldne, er de færdige. Se videoen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 31268 kJ / 7473 kcal
Protein: 7 %
Kulhydrat: 41 %
Fedt: 50 %
Heraf mættet fedt: 220 g.
Kostfibre: 1 %
Kokkeskolevideoer