Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Sådan laver du opskriften

3.

Dej: Smulr gæren i en stor skål.

4.

Kom vandet i en lille gryde og varm det op, til det er lunkent. Mærk med en lillefinger. Det skal være lige så varmt som din finger, men ikke så varmt, at du brænder dig. Se videoen.

5.

Tilsæt olie, grahamsmel og salt. Rør det sammen.

6.

Rør hvedemel i mens du rører dejen sammen, indtil den er så fast, at du kan en ælte den med hænderne.

7.

Drys mel på bordet og kom dejen ud på bordet. Ælt dejen glat og smidig med hænderne. Se videoen.

8.

Læg dejen tilbage i skålen og dæk skålen med et rent viskestykke. Lad dejen hæve cirka 45 minutter et lunt sted. Mens den hæver, kan du lave tomatsovsen.

9.

Tomatsovs: Pil og hak hvidløget i tern. Kom hvidløg, olie og tomatpuré i en lille gryde. Se videoen.

10.

Skræl guleroden. Skyl squashen. Riv gulerod og squash på den fine side af et rivejern.

11.

Varm gryden op ved middel varme. Lad hvidløg og tomatpuré småsimre i 2 minutter, mens du rører.

12.

Rør den revne gulerod og squash i gryden. Lad det simre i 2 minutter mere.

13.

Tilsæt hakkede tomater, salt og peber. Lad tomatsovsen små-simre i 5 minutter. Smag til, og tag gryden af varmen. Lad sovsen køle lidt af, før du kommer den på pizzaen.

14.

Snemand: Tænd ovnen på 225 grader. Læg bagepapir på en bageplade.

15.

Drys lidt mel på bordet og vend pizzadejen ud på bordet.

16.

Del dejen i 2 dejklumper. Dejklump 1 skal cirka være dobbelt så stor som dejklump 2.

17.

Rul hver dejklump ud til en flad pizza med en kagerulle. Den lille dejklump skal være snemandens hoved, og den store dejklump skal være snemandens krop. Brug eventuelt en lille og en stor tallerken til at måle op med. Læg tallerkenerne på dejen, og skær med en kniv rundt om dem. Se videoen.

18.

Læg pizzadejen over på bagepladen, så kroppen (den store pizza) lige rører hovedet (den lille pizza).

19.

Smør et tyndt lag tomatsovs på snemanden.

20.

Fordel ost og skinke oven på tomatsovsen.

21.

Skær de sorte oliven i skiver og lav øjne og mund med dem.

22.

Fordel salami som knapper på snemanden.

23.

Skyl en peberfrugt eller gulerod, og skær en lille næse ud af den.

24.

Når din pizza ligner en snemand, er den klar til at komme i ovnen.

25.

Bag snemandspizzaen i cirka 15 minutter. Den skal være gylden i kanten, og osten skal være smeltet.

Næringsindhold per portion

Energi: 3443 kJ / 823 kcal

Protein: 15 %

Kulhydrat: 56 %

Fedt: 28 %

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Fingervarmt

Fingervarmt

Dej, ælte

Dej, ælte

Hvidløg, hakke

Hvidløg, hakke

Pizzadej, sådan ruller du den ud

Pizzadej, sådan ruller du den ud

Inspiration

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 40 min

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 105 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 60 min