- >
- Opskrifter>
- Sæson>
- Højtider>
- Jul>
- Smeltet chokolade
Smeltet chokolade - temperering af chokolade
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Sværhedsgrad: Svær
Få blank og skinnende chokolade ved at smelte - også kaldet temperere - den i et vandbad perfekt til fx konfekt. Med GoCooks opskrift undgår du at få mat og stribet chokolade. Du kan både smelte mørk, hvid og lys chokolade med denne opskrift - og finde den rigtige temperatur.
Tip: Bruger du ikke al den smeltede chokolade, så kan du temperere den igen senere.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til smeltet chokolade
Smeltet chokolade:
½ liter vand (til vandbad)
300-400 g mørk, lys eller hvid chokolade
Vand
Chokolade (koge)
Køkkenredskaber til smeltet chokolade
1 stegetermometer (kan undværes)
1 køkkenvægt
1 brødkniv
1 skærebræt
1 lille gryde
1 stor ovnfast glasskål
1 dejskraber
1 sæt grydelapper
Stegetermometer
Køkkenvægt
Brødkniv
Skærebræt
Lille gryde
Glasskål
Dejskraber
Grydelapper
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Smelte chokolade:
3.
Tag en stor, ovnfast glasskål eller metalskål, der passer til en lille gryde. Hæld ½ liter vand i gryden. Stil skålen oven på gryden. Bunden af skålen må ikke røre vandet i gryden eller bunden af gryden. Se videoen.
4.
Tænd for middel varme, og lad vandet komme langsomt i kog.
5.
Bræk chokoladen i stykker, og hak den fint på et skærebræt med en brødkniv. Se videoen.
6.
Kom ⅔ af chokoladen i glasskålen. Lad den sidste ⅓ blive på skærebrættet.
7.
Skru ned til lav varme, når vandet koger. Hold øje med chokoladen. Rør undervejs med en dejskraber, til der ikke er flere klumper.
8.
Mål eventuelt chokoladen med et termometer. Chokoladen skal have denne temperatur:
- Mørk chokolade: 55 °C
- Lys chokolade 47 til 48 °C
- Hvid chokolade: 41 til 43 °C
9.
Tag skålen af vandbadet med en grydelap. Tilsæt resten af den fint-hakkede chokolade.
10.
Rør i skålen til al chokolade er smeltet, lad den køle af til:
- Mørk chokolade: 31 til 32 °C
- Lys chokolade: 27 til 28 °C
- Hvid chokolade: 26 til 27 °C
11.
Chokoladen er nu klar til, at du kan bruge den som overtræk eller til fx konfekt.
12.
Bliver temperaturen for lav, så kan du forsigtigt varme den op i vandbadet igen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / kcal
Protein: 0 %
Kulhydrat: 0 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer