
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Gærdej, mager>
- Brød>
- Sigtebrød
Sigtebrød
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 35 min.
Sværhedsgrad: Nem

Sigtebrød er et gammeldags, klassisk franskbrød. Det har fået sit navn, fordi det bages af fint sigtemel. Bag dit sigtebrød i en brødform, så du kan skære flotte, firkantede skiver af det.
Opskriften giver 1 sigtebrød.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til sigtebrød
Ingredienser
25 g. gær
4 dl. vand
2 ½ dl. kærnemælk
3 spsk. honning
100 g. rugmel
500 g. sigtemel
20 g. salt
Ca. 150 g. hvedemel
1 spsk. olie

Gær

Vand

Kærnemælk

Honning

Rugmel

Sigtemel

Salt

Hvedemel

Olie - smagsneutral
Køkkenredskaber til sigtebrød
1 decilitermål
1 køkkenvægt
1 spiseske
1 stor skål
1 lille gryde
1 røreske
1 brødform
1 bagerist

Decilitermål

Køkkenvægt

Spiseske

Stor røreskål

Lille gryde

Røreske

Rugbrødsform

Bagerist
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Dej:
3.
Tag en stor skål, og smuldr gæren i skålen. Se videoen.
4.
Tag en lille gryde. Kom vand og kærnemælk i, og varm det op, til det er lunkent. Mærk med en lillefinger. Væsken skal være lige så varmt, som din finger, men ikke så varmt, at du brænder dig.
5.
Hæld vand og kærnemælk op i skålen med gæren, og rør, til gæren er opløst.
6.
Kom honning, rugmel, sigtemel og salt i skålen. Rør det hele sammen.
7.
Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Rør undervejs. Dejen skal være fast, og må ikke klistre til røreskeen.
Form brødet:
8.
Smør en brødform med olie.
9.
Drys lidt mel på bordet, og hæld dejen ud på bordet. Ælt dejen med hænderne, og form den til en pølse, der er lige så lang, som din brødform. Se videoen.
10.
Kom dejen op i formen, og tryk den lidt ned, så den flyder ud til kanterne. Fyld kun formen halvt op.
11.
Stil dejen et lunt sted, og lad den hæve i 1 time.
Bag brødet:
12.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Stil en bagerist i midten af ovnen.
13.
Stil brødet på bageristen i ovnen, og bag det i cirka 25 minutter. Bank på brødet. Hvis det føles fast og lyder hult, er det færdigt. Se videoen.
14.
Tag brødet ud af formen, og lad brødet køle af på en bagerist.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 671 kJ / 160 kcal
Protein: 11 %
Kulhydrat: 80 %
Fedt: 9 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer