
- >
- Opskrifter>
- Aftensmad>
- Tilbehør>
- Dip, dressinger og sovs>
- Remoulade
Remoulade
Samlet tid: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Sværhedsgrad: Nem

Kender du den; den gule eller grønne tube med remoulade? Ingen fiskefilet uden remo! Du bliver med næsten stensikker garanti overrasket over, hvad remoulade er lavet af.
Tip: Hvis du har lyst og tid, kan du lave remouladen af din egen, hjemmelavede mayonnaise. Find opskriften her i GoCook.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til remoulade
Remoulade:
1 gulerod
½ løg
2 spsk. kapers
5 cornichoner eller 2 drueagurker
2 dl. mayonnaise
1 tsk. karry
1 knivspids salt
1 knivspids peber

Gulerod

Løg

Kapers

Cornichoner

Mayonnaise

Karry

Salt

Peber
Køkkenredskaber til remoulade
1 spiseske
1 decilitermål
1 teske
1 skærebræt
1 stor skarp kniv
1 lille gryde
1 mellemstor skål
1 stavblender eller foodprocessor

Spiseske

Decilitermål

Teske

Skærebræt

Stor skarp kniv - kokkekniv

Lille gryde

Mellem røreskål

Stavblender
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Koge gulerødder:
3.
Vask guleroden, og skræl den. Se videoen.
4.
Tag et skærebræt og en kniv frem. Skær guleroden ud i små tern. Se videoen.
5.
Tag en lille gryde frem. Kom vand i. Læg låg på gryden, og bring vandet i kog.
6.
Hæld gulerødderne i gryden, og kog dem i 1-2 minutter.
7.
Stil et dørslag ned i køkkenvasken, og hæld gulerødder og kogevand ned i dørslaget. Få eventuelt hjælp af en voksen. Lad gulerødderne køle helt af.
Remoulade:
8.
Tag et skærebræt og en kniv frem. Pil, og hak løget fint. Se videoen.
9.
Tag en skål frem. Kom de kogte gulerodsstykker, løg, kapers og cornichoner ned i skålen. Blend med en stavblender, til det hele er blendet godt.
10.
Kom mayonnaise og karry i skålen, og rør det hele sammen.
11.
Smag din remoulade til med salt og peber, så den smager, som du ønsker det.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 313 kJ / 75 kcal
Protein: 1 %
Kulhydrat: 9 %
Fedt: 90 %
Heraf mættet fedt: 0,7 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer