
- >
- Opskrifter>
- Alt det andet>
- Fødselsdag>
- Lagkage
Lagkage med flødeskum
Samlet tid: 150 min.
Arbejdstid: 120 min.
Sværhedsgrad: Svær

'Wow' dine venner med hjemmelavet lagkage fra bunden! Følg GoCooks guide og bliv en mester i kunsten at bage lækre bunde + fyld af banan & bær, der smager himmelsk. Det er yummy!
Tip: Hvis du vil have chokoladebunde, så udskift ½ dl hvedemel med ½ dl kakaopulver. Og du kan naturligvis også bruge færdige bunde.
Opskriften giver cirka 12 stykker lagkage.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til lagkage
Bunde:
4 æg
2 dl. sukker
2 ½ dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. smør til at smøre springformen
Kagecreme:
2 æg
2 spsk. sukker
2 spsk. majsstivelse
3 dl. mælk
1 tsk. vaniljesukker
Fyld:
2 bananer
2 dl. bær, fx blåbær
5 dl. piskefløde
1-1 ½ dl. marmelade
½ dl. flormelis

Æg

Sukker

Hvedemel

Bagepulver

Smør

Majsstivelse

Mælk

Vaniljesukker

Banan

Blåbær - friske

Piskefløde

Hindbærmarmelade

Flormelis
Køkkenredskaber til lagkage
1 decilitermål
1 teske
2 spiseskeer
2 bageriste
1 kop
1 stor skål
1 håndmixer
1 lille skål
1 si
2 dejskrabere
1 springform (22 centimeter i diameter)
Bagepapir
1 mellemstor gryde
1 piskeris
1 skærebræt
1 lille skarp kniv
1 dørslag
1 viskestykke
1 brødkniv
Sytråd
1 kagefad

Decilitermål

Teske

Spiseske

Bagerist

Kop

Stor røreskål

Håndmixer

Lille røreskål

Si

Dejskraber

Springform

Bagepapir

Mellem gryde

Piskeris

Skærebræt

Urtekniv

Dørslag

Viskestykke

Brødkniv

Serveringsfad
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Bunde:
3.
Tænd ovnen på 180 grader. Stil en bagerist midt i ovnen.
4.
Slå et æg ud i en kop, tjek for skaller, og hæld det ned i skålen. Fortsæt på samme måde med de andre æg. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.
5.
Kom sukker i skålen med æg. Pisk æg og sukker sammen i 3-4 minutter, til det er en tyk og stiv skum. Se videoen.
6.
Bland hvedemel og bagepulver i en anden skål, og si det i æggesnapsen. Vend det hele sammen med en dejskraber.
7.
Kom bagepapir i springformen, og smør siderne med lidt smør. Klip kanterne af bagepapiret af. Se videoen.
8.
Hæld dejen i springformen. Brug en dejskraber til at få det hele med. Skub forsigtigt dejen ud mod kanten af formen med dejskraberen, så der kommer en lille fordybning i midten. Se videoen.
9.
Bag kagen i cirka 30 minutter midt i ovnen. Når den er færdig, så stil den på en bagerist.
10.
Åben forsigtigt springformen, og vend kagen ud af formen, så den har toppen nedad. Lad den køle af på en bagerist.
Kagecreme:
11.
Slå et æg ud i koppen, tjek for skaller, og kom det op i gryden. Gentag med det andet æg, og pisk æggene sammen. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.
12.
Tilsæt sukker, majsstivelse, mælk og vaniljesukker. Pisk cremen sammen.
13.
Sæt kogepladen på middel varme, og bring kagecremen i kog. Rør imens. Når cremen koger, så lad den koge, indtil den bliver tyk. Pisk hele tiden med piskeriset, så det ikke brænder på. Det er vigtigt at cremen får lov til at koge godt igennem, for ellers får den en melet smag.
14.
Hæld cremen i en skål og drys lidt sukker på toppen. Så kommer der ikke skind på. Stil eventuelt cremen på køl.
Fyld:
15.
Skræl bananer, og skær dem i tynde skiver.
16.
Kom fløde i skålen, og pisk den til flødeskum. Se videoen.
17.
Kom blåbærrene i dørslaget, og skyl dem i koldt vand. Lad blåbærrene tørre på et rent viskestykke.
Samle lagkage:
18.
Skær en lille rille midt på kagens kant hele vejen rundt. Der er der at du skal dele bunden. Se videoen.
19.
Tag et langt stykke sytråd. Sæt sytråden i rillen, og sno den rundt om kagen. Hiv i begge ender af sytråden på samme tid. På den måde bruger du sytråden til at skære kagen midt over.
Du kan også bruge en stor skarp kniv. Pas på du ikke skærer skævt.
20.
Læg den nederste af dine lagkagebunde på et kagefad. Se videoen.
21.
Fordel marmelade i et tyndt lag på bunden.
22.
Fordel et lag kagecreme ovenpå marmeladen. Brug cirka 1/3 del af din kagecreme.
23.
Fordel bananskiverne i ét lag ovenpå cremen, og drys halvdelen af blåbærene over.
24.
Læg den øverste lagkagebund ovenpå, og giv kagen et let tryk hele vejen rundt langs kanten, så fyldet fordeler sig jævnt. Se videoen.
25.
Pisk fløden til flødeskum.
26.
Kom flødeskum i sprøjteposen med en dejskraber. Hvis al din flødeskum ikke kan være i posen, så gentager du bare dette én gang til. Se videoen.
27.
Hold godt fast i din sprøjtepose med den ene hånd, og brug den anden hånd til at styre med. Kom flødeskummet på siden af lagkagen i lodrette baner, mens du forsigtigt presser det ud af posen. Se videoen.
28.
Tag en si, og kom flormelis i. Drys et let lag ud over kagen som en snesky, og pynt med blåbær på toppen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 18849 kJ / 4505 kcal
Protein: 8 %
Kulhydrat: 46 %
Fedt: 45 %
Heraf mættet fedt: 113 g.
Kostfibre: 1 %
Kokkeskolevideoer