Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Sådan laver du opskriften

3.

Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.

Dej:

4.

Riv græskarret (med skræl) på et rivejern. Se videoen.

5.

Slå et æg ud i en kop, og hæld det op i skålen. Gentag med alle æggene. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.

6.

Kom sukker i skålen, og pisk det sammen med en elpisker, til det skummer. Det tager cirka 5 minutter.

7.

Kom mel og bagepulver i dejen, og vend det rundt med en dejskraber, til dejen er fri for klumper.

8.

Kom olie i, og rør rundt med dejskraberen.

9.

Tilsæt revet græskar, og rør rundt, til det er jævnt fordelt.

10.

Tilsæt dit yndlingsfyld, og rør rundt. Brug for eksempel chokolade, nødder, skumfiduser, citronsaft eller jule-krydderier.

11.

Sæt 12 papirsforme i en muffinform af metal. Så er du sikker på, at dine muffins holder formen. Ellers sæt papirformene på en bageplade.

12.

Fordel dejen i muffinformene. Fyld dem kun 2/3 op. Se videoen.

13.

Bag dine muffins i ovnen i cirka 10-15 minutter, til de er gennembagte og gyldne på toppen. Stik ned i en muffin med en lille kniv, og tjek om de er færdigbagte. Se videoen.

Pynt:

14.

Kom den hvide og den røde fondant i en skål. Varm det i mikroovnen i 10-15 sekunder, til fondanten er blød.

15.

Ælt fondanten med hænderne, til det er blevet en ensartet masse.

16.

Kom flormelis på bordet, og rul fondanten til tynde pølser. Form dem til hjerner ved at snofolde dem mellem hinanden dem. Se billedet.

17.

Kom flormelis i en skål, og tilsæt 2 spiseskeer rød frugtfarve. Kom først 1 spiseske vand i, og rør glasuren sammen med en dejskraber. Den skal være meget tyk og svær at røre. Hvis det er svært at røre, kan du putte et par dråber ekstra vand i.

18.

Fordel cirka en spiseske af glasuren på din kage, kom derefter hjernerne ovenpå.

19.

Pensel lidt rød frugtfarve ovenpå hjernerne. Server dine hjerne-muffins. Nam, nam!

Næringsindhold per portion

Energi: 2134 kJ / 510 kcal

Protein: 4 %

Kulhydrat: 60 %

Fedt: 36 %

Heraf mættet fedt: 2,7 g.

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Græskar, rive

Græskar, rive

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Muffinforme, fylde dem

Muffinforme, fylde dem

Kage, vurdér om den er bagt

Kage, vurdér om den er bagt

Inspiration

Samlet tid: 80 min

Arbejdstid: 15 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 18 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 45 min