Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Kartoffelsalat:

3.

Skrub kartoflerne. Se videoen.

4.

Kom kartoflerne i en gryde og hæld koldt vand i gryden, til det lige dækker kartoflerne. Tilsæt salt.

5.

Læg låg på gryden, og bring vandet i kog. Kog kartoflerne i cirka 15 minutter, til de er møre. Mærk med en lille kniv eller en kødnål, om de er færdige. Kartoflerne skal slippe kniven. Se videoen.

6.

Stil et dørslag i vasken. Hæld vand og kartofler i dørslaget, og lad kartoflerne dryppe af. Lad dem køle lidt af.

7.

Pil skrællen af kartoflerne med en lille skarp kniv. Kom kartoflerne i en skål og stil dem i køleskabet.

8.

Kom cremefraiche, mayonnaise og sennep op i en skål og rør det sammen.

9.

Kom koldt vand i en skål og skyl dild og purløg i vandet. Lad det dryppe af på et rent viskestykke. Hak dild og purløg fint. Se videoen.

10.

Kom dild og purløg i dressingen og rør rundt. Smag til med salt og peber. Se videoen.

11.

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skær de kolde, kogte kartofler i tynde skiver eller mundrette stykker. Se videoen.

12.

Kom kartoffelstykkerne op i skålen med dressing, og vend dem forsigtigt rundt, så alle kartoffel-stykkerne bliver dækket med dressing.

13.

Sæt kartoffelsalaten i køleskabet.

Frikadeller:

14.

Tag en stor skål og en grydeske. Kom hakket kød og salt i skålen, og rør det sammen, til kødet bliver sejt. Se videoen.

15.

Pil, og riv løget fint på et rivejern.

16.

Slå ægget ud i en kop og hæld det op i skålen med hakket kød. Vask hænder. Se videoen.

Slå et æg ud i en kop og hæld det op i skålen med hakket kød. Gentag med det andet æg. Vask hænder. Se videoen.

Slå ægget ud i en kop og pisk det sammen med en gaffel. Hæld halvdelen af ægget op i skålen med hakket kød. Vask hænder. Se videoen.

17.

Tilsæt hakket løg, peber og havregryn. Rør farsen sammen.

18.

Tilsæt mælk lidt ad gangen, imens du rører i farsen, indtil farsen er jævn og ensartet.

19.

Tag en spiseskefuld fars og form den til en frikadelle i hånden. Læg frikadellen på en tallerken. Gentag indtil du har brugt al farsen. Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.

20.

Kom smør og olie på en stegepande og varm op. Lad smørret bruse af. Skru ned til middel varme.

21.

Læg frikadellerne på stegepanden og steg dem i 7-8 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Tjek om de er færdige: Skær en frikadelle over. Hvis der er rå fars i midten, skal de have 2 minutter mere.

Majskolber:

22.

Majskolber: Kom vand og salt i en stor gryde og bring vandet i kog.

23.

Fjern bladene fra majskolberne. Læg majskolberne ned i gryden og kog dem i cirka 10 minutter, til majsene er sprøde.

24.

Server de lune frikadeller med kold kartoffelsalat og majskolber til.

Næringsindhold per portion

Energi: 2881 kJ / 689 kcal

Protein: 18 %

Kulhydrat: 30 %

Fedt: 52 %

Heraf mættet fedt: 6,3 g.

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Vaske eller skrælle kartofler

Vaske eller skrælle kartofler

Kartofler, koge

Kartofler, koge

Krydderurter, skylle

Krydderurter, skylle

Måleenheder, spiseske, teske, knivspids

Måleenheder, spiseske, teske, knivspids

Kartofler, skære i tern

Kartofler, skære i tern

Fars, røre

Fars, røre

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Inspiration

Samlet tid: 75 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 65 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 75 min