Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Sådan laver du opskriften

3.

Lav tærtedejen: Hæld mel i en skål. Hak smørret i små tern, og kom dem ned til melet.

4.

Smuldr mel og smør sammen, så det nærmest kommer til at ligne små brødkrummer.

5.

Slå ægget ud i en lille skål, og si æggehviden fra, så du kun har blommen tilbage. Vask hænder. Se videoen.

6.

Hæld æggeblommen og 4 spiseskeer vand i skålen med mel og smør, og bland det hele sammen. Saml det hele til en stor klump – forestil dig, at du laver en stor snebold. Hvis dejen er for tør og ikke kan hænge sammen, kan du tilsætte 1 eller 2 ekstra spiseskefulde vand.

7.

Sæt dejen på køl.

8.

Lav fyldet: Pil løgene, og skær dem over på midten. Skær løgene i tynde skiver.

9.

Tag en stegepande. Kom smør på stegepanden, og varm den op. Kom løgringene på stegepanden, og steg dem, til de er helt bløde, men ikke brune.

10.

Tag en stor skål og en kop. Slå et æg ud i koppen, og hæld det op i skålen. Gentag med alle æggene. Vask hænder. Se videoen.

11.

Hæld mælk og madlavningsfløde op i skålen med æg.

12.

Krydr med salt, peber og revet muskatnød. Pisk det hele sammen med et piskeris.

13.

Tag tærtedejen ud af køleskabet.

14.

Drys lidt mel på bordet, og rul dejen flad og rund til den er cirka 3-5 millimeter tyk.

15.

Tænd ovnen på 220 grader.

16.

Tag et tærtefad frem. Smør det med lidt smør eller olie.

17.

Læg forsigtigt den udrullede dej hen over tærtefadet. Tryk dejen ned mod bunden og op langs kanterne, så den dækker hele fadet.

18.

Tag en lille skarp kniv. Skær overskydende dej, der stikker uden for tærtefadet, væk med kniven.

19.

Tag en gaffel. Prik en masse gange i tærtedejen med gaflen, så der kommer mange små huller over hele tærtebunden.

20.

Tag et stykke stanniol eller bagepapir, og dæk tærtedejen til. Hæld nogle bønner eller ris over papiret, så der kommer noget vægt på dejen. Den skal nemlig gerne blive ved med at være helt flad.

21.

Nu skal dejen forbages, inden fyldet kommer i. Når ovnen er 220 grader, så sæt tærtefadet ind, og bag tærtedejen i 10 minutter.

22.

Tag tærtefadet ud, og smid papir og bønner væk.

23.

Skru ovnen ned til 190 grader.

24.

Fordel løgene rundt på tærtedejen.

25.

Hæld æggemassen over, og sæt tærten ind i ovnen igen.

26.

Bag tærten i cirka 25 minutter, til æggemassen er fast og gylden på toppen.

Næringsindhold per portion

Energi: 2110 kJ / 504 kcal

Protein: 10 %

Kulhydrat: 34 %

Fedt: 57 %

Heraf mættet fedt: 18,7 g. (ved 6 portioner)

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Æg, dele i hvide og blomme

Æg, dele i hvide og blomme

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Inspiration

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 30 min

Galette

Medium

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 55 min

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 25 min

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 30 min