
- >
- Opskrifter>
- Sæson>
- Højtider>
- Jul>
- Æbleskiver med gær
Æbleskiver med gær
Samlet tid: 90 min.
Arbejdstid: 45 min.
Sværhedsgrad: Medium

I gamle dage spiste de æbleskiver bagt med gær - æbleskiverne var hele 5 gange så store, som dem vi spiser i dag! Og så fik de ikke sukker og marmelade til… Meeen, det kan du jo godt gøre alligevel ;-)
Opskriften giver cirka 40 æbleskiver.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til æbleskiver med gær
Æbleskiver:
4 æg
185 g. hvedemel
60 g. smør
2 ½ dl. mælk
½ tsk. gær
1 tsk. kardemomme
Smør til bagning
Tilbehør:
Marmelade
Flormelis

Æg

Hvedemel

Smør

Mælk

Gær

Kardemomme (stødt)

Solbærmarmelade

Flormelis
Køkkenredskaber til æbleskiver med gær
1 køkkenvægt
1 decilitermål
1 teske
2 mellemstore skåle
1 røreske
1 æbleskivepande
1 håndmixer
1 kniv
2 spiseskeer
1 ovnfast fad

Køkkenvægt

Decilitermål

Teske

Mellem røreskål

Røreske

Æbleskivepande

Håndmixer

Kniv bestik

Spiseske

Ovnfast fad
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Dej:
3.
Lun smør og mælk i en gryde ved svag varme, til smørret er smeltet. Hæld det i en skål. Mærk efter, om det er lillefingervarmt. Du må ikke brænde dig. Se videoen.
4.
Smuldr gæren i skålen, og rør rundt.
5.
Del æggene i æggehvider og æggeblommer. Kom dem i hver sin skål. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.
6.
Kom mel, kardemomme og æggeblommer i skålen med mælke-smørret og gær. Pisk dejen sammen med en håndmixer, og stil dejen til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i 45 minutter.
7.
Pisk æggehviderne stive med en håndmixer. Se videoen.
8.
Vend forsigtigt de stive æggehvider i æbleskivedejen, når dejen er hævet færdig. Se videoen.
Steg æbleskiverne:
9.
Varm en æbleskivepande op. Når æbleskivepanden er meget varm, kommer du en knivspids smør i hvert hul i æbleskivepanden. Kom derefter en god skefuld dej i hvert hul. Se videoen.
10.
Når de er stive og brune i kanten, vender du æbleskiverne med en strikkepind, en kødnål eller et trægrillspyd.
11.
Tjek om de er færdige, ved at stikke dit vende-redskab ind i en æbleskive. Hvis der er rå dej på, skal de have et par minutter mere.
12.
Hæld de færdige æbleskiver op i et fad og gentag med de næste æbleskiver, indtil du ikke har mere dej.
13.
Server æbleskiverne med flormelis og marmelade.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 188 kJ / 45 kcal
Protein: 13 %
Kulhydrat: 34 %
Fedt: 53 %
Heraf mættet fedt: 1,5 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer