- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Afbagt dej>
- Vandbakkelser
Vandbakkelser
Samlet tid: 45 min.
Arbejdstid: 20 min.
Sværhedsgrad: Svær
Vandbakkelse er en afbagt dej, hvor fedtstof, mel og vand røres sammen. Derefter tilsætter man æg, så vandbakkelsen bliver luftig. Prøv GoCooks grundopskrift på en vandbakkelse her. Du kan derefter pynte dine vandbakkelser som du vil.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til vandbakkelser
Vandbakkelser:
3. dl. vand
125 g. smør
¼ tsk. salt
1 tsk. sukker
140 g. hvedemel
4 æg
Vand
Smør
Salt
Sukker
Hvedemel
Æg
Køkkenredskaber til vandbakkelser
1 decilitermål
1 køkkenvægt
1 teske
1 mellem gryde
1 piskeris
2 spiseskeer
1 kop
1 dejskraber
1 bageplade
1 styk bagepapir
Decilitermål
Køkkenvægt
Teske
Mellem gryde
Piskeris
Spiseske
Kop
Dejskraber
Bageplade
Bagepapir
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Opbagning
3.
Kom vand, smør, salt og sukker i en tykbundet gryde. Tænd for middel varme, og lad smørret smelte. Se videoen.
4.
Når smørret er smeltet og vandet koger (bruser), skal du skrue ned til lav varme.
5.
Tilsæt alt mel på én gang. Rør godt. Massen bliver tykkere og tykkere, imens du rører. Rør i mindst 3 minutter i hele gryden til dejen slipper både gryde og ske.
6.
Tag gryden af varmen, og hæld dejen over i en skål. Lad vandbakkelses-dejen køle af i 5-10 minutter, til den har finger-temperatur.
7.
Slå et æg ud i en kop. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Pisk ægget godt ind i dejen ét ad gangen med en håndmixer, inden du tilsætter det næste æg. Dejen må gerne klumpe, mens du pisker.
Fortsæt med de næste æg.
8.
Når dejen “kravler” op ad piskeriset, mens du pisker, så er vandbakkelses-dejen perfekt. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud.
9.
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
10.
Kom bagepapir på en bageplade. Lim bagepapiret fast til bagepladen med en lille smule dej. Så glider bagepapiret ikke rundt, når du former dine vandbakkelser.
Form vandbakkelserne
11.
Form vandbakkelserne med 2 spiseskeer eller brug en sprøjtepose. Se videoen.
Sprøjtepose: Fold en sprøjtepose halvt ned over din hånd og brug en dejskraber til at fylde vandbakkelses-dejen i. Fold posen op igen, og pres dejen ned mod spidsen. Brug en poseklemme til at holde dejen nede i posen. Klip et hul i spidsen af posen på cirka 2 centimeter. Se videoen.
12.
Lav 6-8 vandbakkelser af dejen på bagepapiret med god afstand imellem hver. Sprøjt dem ud som en stang eller som et sneglehus. Ved sneglehuset starter du i midten og sprøjter ud ad i en cirkel-bevægelse.
Bag vandbakkelserne
13.
Bag vandbakkelserne i ovnen i cirka 25 minutter, eller til de er gyldne. Du må IKKE åbne ovnen de første 20 minutter, da vandbakkelserne falder sammen, når ovnen åbnes.
Lad vandbakkelserne køle af på en rist. Se videoen.
14.
Tag kun én vandbakkelse ud. Falder den ikke sammen i løbet af 1 min., så tag hele pladen ud. Eller bag videre og prøv igen at tage ud.
Lad vandbakkelserne køle af.
15.
Ved servering flækkes vandbakkelserne, og flødeskum lægges på bunden. Du kan også fylde dem gennem et lille hul i siden eller fra bunden med en sprøjtepose. Du kan også nøjes med at pynte med lidt sigtet flormelis eller glasur på toppen.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / kcal
Protein: 0 %
Kulhydrat: 0 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer