
- >
- Opskrifter>
- Bagværk>
- Spøgelser med trøfler
Spøgelser med trøfler
Samlet tid: 60 min.
Arbejdstid: 60 min.
Sværhedsgrad: Medium

Skru op for uuuuuhyggen med disse spøgelser. Spis dem inden de spøger.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til spøgelser med trøfler
Mørdej:
80 g. mel
30 g. flormelis
½ tsk. vaniljesukker
¼ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
50 g. koldt smør
1-2 spsk. koldt vand
Trøfler:
600 g. kagerester, eksempelvis fra roulade, chokoladekage, mazarin eller wienerbrød
2-3 spsk. hindbær-marmelade eller abrikosmarmelade
2 spsk. kakaopulver
1 spsk. rom-essens (kan udelades)
1 spsk. mandelessens (kan udelades)
Fondant:
2 spsk. majsstivelse
150 g. hvid fondant
Pynt:
25 g. mørk chokolade til øjnene

Hvedemel

Flormelis

Vaniljesukker

Bagepulver

Smør

Vand

Abrikosmarmelade

Kakaopulver

Romessens

Majsstivelse

Fondant

Mørk chokolade
Køkkenredskaber til spøgelser med trøfler
1 køkkenvægt
1 teske
2 røreskåle
1 lille skarp kniv
1 spiseske
1 decilitermål
1 kniv
1 elpisker med dejkroge
1 kagerulle
1 rund udstikker eller glas 6 cm i diameter
1 stykke bagepapir
1 bageplade
1 middagstallerken
1 rund udstikker eller skål 10 cm i diameter
1 sprøjtepose
1 saks

Køkkenvægt

Teske

Røreskål

Urtekniv

Spiseske

Decilitermål

Kniv bestik

Elpisker

Kagerulle

Udstikkere til småkager

Bagepapir

Bageplade

Middagstallerken

Udstikkere til småkager

Sprøjtepose

Saks
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Mørdej:
3.
Bland mel, flormelis vaniljesukker, bagepulver og salt sammen i en skål.
4.
Skær smør ud i små stykker, og smuldr det ned i melblandingen. Se videoen.
5.
Tilsæt vand og ælt det sammen til en glat dej. Den må ikke æltes for meget.
6.
Sæt dejen på køl i en halv time.
Trøffelmasse:
7.
Smuldr kagerester ned i en skål.
8.
Tilsæt marmelade, kakaopulver, romessens og mandelessens, og ælt det sammen til en ensartet klump med hænderne eller en elpisker.
9.
Sæt trøffelmassen i køleskabet, mens du fortsætter med mørdejen.
Mørdej, fortsat:
10.
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
11.
Strø en lille smule mel ud på et bord.
12.
Rul mørdejen ud, indtil den har en tykkelse på ½ centimeter.
13.
Udstik 10 bunde på 6 centimeter i diameter, og sæt bundene på en bageplade med bagepapir.
14.
Bag bundene i 7 minutter, til de er en lille smule gyldne.
15.
Tag dem ud af ovnen, når de er færdige, og sæt dem til afkøling på en bagerist. Lad dem afkøle helt, inden du samler kagen.
Trøffelmasse, fortsat:
16.
Rul 10 små kugler af trøffelmassen med hænderne, og stil dem på en flad tallerken.
Fondant:
17.
Strø lidt majsmel ud på køkkenbordet.
18.
Rul fondanten ud ovenpå majsmelet med en kagerulle, til den er meget tynd.
19.
Stik fondanten ud i 10 stykker med en rund udstikker med en diameter på 10 centimeter.
Saml spøgelser:
20.
Sæt en trøffelkugle på hver mørdejsbund.
21.
Beklæd trøffelkuglen med den hvide fondant, og fold siderne nedenom kuglen.
22.
Smelt mørk chokolade i en skål i mikroovnen eller over et vandbad. Se videoen.
23.
Klip en sprøjtepose midt over, så den bliver halv størrelse, og hæld chokoladen i.
24.
Klip et lillebitte hul i enden af posen.
25.
Sæt små øjne på spøgelserne med mørk chokolade.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 2238 kJ / 535 kcal
Protein: 6 %
Kulhydrat: 53 %
Fedt: 39 %
Heraf mættet fedt: 14 g.
Kostfibre: 1 %
Kokkeskolevideoer