- Hjem >
- Opskrifter >
- Sæson >
- Højtider >
- Jul >
- Risalarest
Risalarest
Samlet tid: 90 min.
Arbejdstid: 30 min.
Sværhedsgrad: Nem
Har du risengrød tilovers? Så kan du trylle resterne om til en juledessert med sprød pebernøddebund, luftig risalamandecreme, kirsebærsauce og knasende mandler.
Har du ikke risengrød tilovers, kan du finde en opskrift på risengrød her på Coop Madskole.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til risalarest
Pebernøddebund:
100 g pebernødder
35 g smør
Risalamandecreme:
85 g mandler
100 g flødeost naturel
1½ spsk. sukker
2 tsk. vaniljesukker
250 g kold risengrød
1½ dl piskefløde
Topping:
150 g kirsebærsauce
Pebernødder
Smør
Mandler
Flødeost naturel
Sukker
Vaniljesukker
Risengrød
Piskefløde
Kirsebærsovs
Køkkenredskaber til risalarest
1 lille skål
1 glas
1 lille gryde
1 spiseske
4 små glas eller dessertskåle
1 mellemstor skål
1 si
1 rent viskestykke
1 skærebræt
1 lille skarp kniv
1 røreske
1 teske
2 røreskåle
1 elpisker
Lille røreskål
Glas
Lille gryde
Spiseske
Glas
Mellem røreskål
Si
Viskestykke
Skærebræt
Urtekniv
Røreske
Teske
Røreskål
Elpisker
Sådan gør du
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme i gang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Pebernøddebund
3.
Kom pebernødderne i en skål, og knus dem med bunden af et glas, til de er blevet til grove krummer. Der må gerne være små stykker tilbage, så bunden får lidt knas.
4.
Smelt smørret i en lille gryde ved svag varme.
5.
Bland de knuste pebernødder med det smeltede smør.
6.
Fordel pebernøddeblandingen i 4 små glas eller dessertskåle. Tryk den let sammen med bagsiden af en spiseske.
7.
Stil glassene i køleskabet, mens du laver cremen.
Risalamandecreme
8.
Hæld kogende vand over mandlerne og blancher dem i 2 minutter. Skyl dem derefter i koldt vand i en si. Tag en mandel mellem to fingre, og tryk forsigtigt, så mandlen glider ud af skallen. Fortsæt, til alle mandlerne er smuttet. Se videoen.
9.
Dup mandlerne tørre med et rent viskestykke. Hak dem groft med en skarp kniv på et skærebræt.
10.
Læg 35 g hakkede mandler til side til pynt. De sidste 50 g skal i cremen.
11.
Kom flødeost, sukker og vaniljesukker i en røreskål. Rør det sammen med en røreske, til blandingen er glat.
12.
Kom den kolde risengrød i skålen, og rør den godt sammen med flødeostblandingen. Hvis risengrøden er meget fast, kan du røre den lidt løs først.
13.
Hæld piskefløden i en anden røreskål. Pisk den til et let flødeskum med en elpisker. Flødeskummet skal være luftigt og kunne holde formen, men ikke være helt stift.
14.
Kom flødeskummet i risengrødsblandingen ad 2-3 omgange. Vend det forsigtigt sammen, så cremen bliver ved med at være luftig.
15.
Vend de 50 g hakkede mandler i cremen.
16.
Fordel cremen oven på pebernøddebunden i de 4 glas. Glat overfladen med bagsiden af en ske.
17.
Stil gerne glassene i køleskabet i mindst 1 time. Kan du ikke vente, så gør det heller ikke noget, hvis du spiser dem med det samme.
Pynt og servering
18.
Fordel kirsebærsaucen over cremen lige inden servering.
19.
Drys de sidste 35 g hakkede mandler over kirsebærsaucen, og servér.
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 0 kJ / kcal
Protein: 0 %
Kulhydrat: 0 %
Fedt: 0 %
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer
Inspiration