
- >
- Opskrifter>
- Aftensmad>
- Pizza, tærter og pandekager>
- Tærter>
- Græskartærte
Græskartærte
Samlet tid: 120 min.
Arbejdstid: 50 min.
Sværhedsgrad: Medium

Servér en lækker tærte med græskar og fetaost til aftensmad. Resterne er perfekte til madpakken dagen efter - og din sidemakker vil med garanti forsøge at bytte madpakke!
Servér græskartærten med en grøn salat til.
Tip: Hvis du har travlt, kan du bruge en færdig tærtedej. Og hvis du vil give smagen mere friskhed, så brug gulerødder eller knodselleri i stedet for sød kartoffel.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Du skal bruge
Ingredienser til græskartærte
Græskarfyld:
½ hokkaido-græskar
150 g. søde kartofler
1 tsk. olie
1 løg
1 tsk. timian
½ tsk. salt
1 knivspids peber
Mørdej:
1 spsk. olie til at smøre formen med
150 g. grahamsmel
1 tsk. groft salt
75 g. smør
2 spsk. vand
Æggemasse:
4 æg
1 dl. mælk
2 spsk. fetaost eller salattern

Hokkaidogræskar (orange)

Sød kartoffel (batat)

Olie - smagsneutral

Løg

Timian (frisk)

Salt

Peber

Grahamsmel

Smør

Vand

Æg

Mælk

Fetaost
Køkkenredskaber til græskartærte
Bagepapir
1 bageplade
2 skærebrætter
1 stor skarp kniv
1 kartoffelskræller
1 stegepande
1 spatel
1 tærteform
1 store skåle
1 spiseske
1 piskeris
1 kop

Bagepapir

Bageplade

Skærebræt

Stor skarp kniv - kokkekniv

Kartoffelskræller

Stegepande

Spatel

Tærteform

Stor røreskål

Spiseske

Piskeris

Kop
Sådan gør du
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Lad os komme igang
1.
Vask hænder.
Se videoen.2.
Find ingredienser frem.
Græskarfyld:
3.
Tænd ovnen på 200 grader. Kom bagepapir på en bageplade.
4.
Vask skrællen på hokkaido-græskarret. Du skal ikke skrælle det.
5.
Tag et skærebræt og en kniv. Læg græskarret med skærefladen nedad på skærebrættet. Skær græskarret i skiver på cirka 1 centimeter i tykkelsen. Skær skiverne i stykker på cirka 1 centimeter. Kom dem over på bagepladen. Se videoen.
6.
Tag en kartoffelskræller. Skræl den søde kartoffel, og skær den i små tern. Kom dem over på bagepladen. Sæt det hele i ovnen, og bag det i 15 minutter. Se videoen.
7.
Pil, og hak løget. Se videoen.
8.
Tag en stegepande og en spatel. Kom olie på stegepanden, og varm op til middel varme. Tilsæt løgene, og svits dem let. De skal blive klare, men ikke mørke. Sluk for stegepanden, men lad den stå på varmen. Se videoen.
Mørdej:
9.
Smør en tærteform med olie.
10.
Tag en stor skål frem. Kom grahamsmel og salt i skålen.
11.
Tag et skærebræt, og en stor skarp kniv frem. Skær smørret i små stykker, og smuldr smørret i melet med fingrene.
12.
Tilsæt vandet 1 spiseske ad gangen, og saml dejen sammen med hænderne (den skal ikke æltes).
13.
Pres dejen ud i tærteformen. Husk at den skal gå cirka ¾ op ad tærteformens sider. Tag en gaffel. Prik nogle huller i dejen med den.
14.
Når græskar og sød kartoffel er færdig, så stil tærteformen ind i ovnen. Lad den bage i 10 minutter ved 200 grader.
Græskarfyld - fortsat:
15.
Tænd igen for stegepanden ved middel varme. Kom tern af græskar og sød kartoffel op i stegepanden. Vend det hele rundt, og krydr med timian, salt og peber. Skru ned til svag varme. Lad det hele stege let i cirka 5 minutter.
Æggemasse:
16.
Tag en stor skål, og en kop. Slå ægget ud i koppen, og kom det over i skålen. Fortsæt på samme måde med resten af æggene. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Se videoen.
17.
Tag en gaffel. Smuldr fetaosten, og kom fetaost og mælk op i skålen til æggene. Pisk det sammen med gaflen.
Bag tærten:
18.
Tag den varme tærtebund ud af ovnen. Kom fyldet i, og hæld æggemassen over. Fordel det godt over hele bunden. Stil så tærten ind i den varme ovn igen, og bag den i cirka 45 minutter, eller indtil æggemassen er fast og lidt gylden.
Åbn trin-for-trin-visning
Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.
Næringsindhold per portion
Energi: 2064 kJ / 493 kcal
Protein: 13 %
Kulhydrat: 34 %
Fedt: 53 %
Heraf mættet fedt: 13,3 g.
Kostfibre: 0 %
Kokkeskolevideoer