Lyssej

Lyssej er en mager fisk. Den er sølvgrå, og kødet er næsten hvidt. Du kan købe lyssej som aflange fileter eller som en hel fisk. Den kan være frisk eller frossen. Lyssej er i familie med mørksej. Den lyssej du kan købe i supermarkedet eller hos fiskehandleren er for det meste fanget ud for Storbritannien. Du kan bruge lyssej i stedet for torsk

Holdbarhed

6 måneder i fryseren

1 dag i køleskabet

Opbevaring

Opbevar lyssej i køleskabet eller i fryseren. Brug fersk fisk samme dag som du har købt den. I fryseren kan lyssej holde sig i op til 6 måneder. Når du skal tø frossen fisk op, skal du gøre det i køleskabet.