Hel spidskommen

Spidskommen har været brugt i mere end 5000 år - helt tilbage til de gamle grækere. Det bliver stadig brugt meget i maden i Nordafrika og Mellemøsten. I 1600-tallet kom det også til Mexcio, hvor det i dag er et vigtigt krydderi i maden. Spidskommen er også meget anvendt i spansk mad og for eksempel ungarsk gullasch-suppe (guylás-suppe). Spidskommen dyrkes i bl.a. Tyrkiet, Ægypten, Indien og Kina. Spidskommen kaldes for cumin på engelsk.

BRUG AF SPIDSKOMMEN

Når du skal bruge hel spidskommen, så er det en fordel at riste dem, inden du skal bruge dem. Så får krydderiet ekstra smag. Du kan svitse hel spidskommen sammen kød eller grøntsager. Så bliver frøene ristet sammen med fedtdstoffet, og frigiver dermed smag. Du kan også koge lidt spidskommen sammen med dine ris og dermed give risene lidt ekstra smag.

Spidskommen bliver brugt i mange slags krydderiblandinger. Det er bl.a. én af de vigtigste ingredienser i krydderimixet Garam Masala, der bliver brugt i det indiske køkken.

SPIDSKOMMENS SMAG

Når spidskommen bliver ristet eller varmebehandlet får det en typisk duft af nødder, stegte grøntsager og kød. Det er lidt stærkt og en smule bittert.

FORSKELLEN PÅ SPIDSKOMMEN OG KOMMEN

Spidskommen og kommen har intet med hinanden at gøre. De ligner hinanden, men har en meget forskellig smag. Kommen har en let sødlig smag af citrus, men også en skarp smag af peber. Kommen bliver blandt andet brugt i nogle oste og nogle typer bagværk.

Holdbarhed

5 år på hylden

Opbevaring

Spidskommen skal opbevares et tørt sted, for eksempel i krydderiskuffen. Ligesom de fleste andre krydderier kan det holde sig i lang tid, og hel spidskommen holder sig frisk i længere tid end stødt spidskommen. Et godt trick er at lugte til dine krydderier, før du bruger dem - sådan kan du bedst afgøre, om de stadig er friske.