1. Hjem >
  2. Opskrifter >
  3. Aftensmad >
  4. Wok >
  5. Pad thai med rodfrugter

Sådan gør du

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Pad thai:

3.

Skyl forårsløgene. Skær bunden af, og kassér den. Skær det hvide af forårsløgene i tynde skiver på cirka ½ centimeter. Skær den grønne top i tynde skiver, og gem dem til senere. Se videoen.

4.

Skyl og skræl pastinakker. Skær dem i tynde strimler (det kaldes julienne). Se videoen.

5.

Skyl og skræl gulerødder. Skær dem i tynde strimler (det kaldes julienne). Se videoen.

6.

Tag et rent skærebræt og en ren kniv. Skær kyllingen i små strimler. Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.

7.

Kom vand og salt i en gryde. Læg låg på, og bring vandet i kog ved høj varme. Kom nudlerne i vandet, og kog dem, som det står på pakken. Se videoen.

8.

Stil et dørslag i vasken, og hæld nudlerne over i dørslaget. Lad dem dryppe godt af.

9.

Slå et æg ud i en kop, og kom det over i en skål. Gør det samme med det andet æg. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Pisk dem sammen. Se videoen.

Pad thai sovs:

10.

Kom alle ingredienser til pad thai-sovsen i en skål, og bland dem sammen. Smag sovsen til med chilisovs, sukker og soja.

Pad thai - fortsat:

11.

Find en stor gryde eller en stor pande med høje sider - meget gerne en wok.

12.

Varm olien op, og steg kyllingestykkerne i 3-4 minutter, så de bliver gyldne.

13.

Kom rodfrugterne i gryden, og steg dem i 1-2 minut. 

14.

Tilsæt det hvide af forårsløg, og steg 1 minut.

15.

Skub ingredienserne til den ene side af gryden. Så er der plads til at stege æg i den anden side

16.

Skru lidt ned for varmen. Hæld æggemassen på den tomme halvdel, og rør rundt. Bland det hele godt sammen.

17.

Tilsæt nudlerne og pad thai-sovsen. Bland det hele godt sammen, så sovsen bliver fordelt, og lad retten blive varmet i 1 minut.

Topping:

18.

Kom vand i en lille skål, og skyl koriander i vandet. Lad stænglerne dryppe af på et rent viskestykke. Pil bladene af stænglerne.

19.

Skyl lime, og skær den i både.

20.

Server pad thai med koriander, den grønne del af forårsløget, saften fra en limebåd og peanuts.

Næringsindhold per person

Energi: 2498 kJ / 597 kcal

Protein: 22 %

Kulhydrat: 38 %

Fedt: 37 %

Heraf mættet fedt: 3,8 g.

Kostfibre: 2 %

Kokkeskolevideoer

Forårsløg, skære

Forårsløg, skære

Skære i julienne

Skære i julienne

Skære i julienne

Skære i julienne

Koge nudler til nudelsalat

Koge nudler til nudelsalat

Æg, vurdér om det er friskt

Æg, vurdér om det er friskt

Inspiration

Wok med kokosmælk og kål

Sværhedsgrad: Medium

Samlet tid: 90 min.

Arbejdstid: 64 min.

Wok med grøntsager

Sværhedsgrad: Nem

Samlet tid: 30 min.

Arbejdstid: 25 min.

Stegte nudler med pak choi

Sværhedsgrad: Medium

Samlet tid: 45 min.

Arbejdstid: 45 min.

Oyakodon

Sværhedsgrad: Medium

Samlet tid: 60 min.

Arbejdstid: 52 min.