Thaibasilikum

Thaibasilikum

Thaibasilikum er en krydderurt. Den stammer fra Sydøstasien. Den bliver i dag brugt i lande som Thailand og Vietnam. Den er i familie med almindelig basilikum, men er mere krydret i smagen, og smager lidt af lakrids. Brug thai basilikum i retter som fx thailandsk green curry.

Holdbarhed

5 dage
På køkkenbord
8 dage
I køleskab
6 måneder
I fryser

Opbevaring

Thai basilikum, der er skåret af planten, skal du komme i en frysepose, og lægge i køleskabets grøntsagsskuffe. Du kan også komme den i fryseren. Skyl og hak den inden du kommer den i fryseren. Thai basilikum i potte skal du opbevare på køkkenbordet eller plante ud.