Rødkål

Rødkål

Rødkål er en grøntsag. Et rødkål har form som et hoved på størrelse med en håndbold. Rødkål består af mange violette og lilla blade. Du kan spise rødkål råt i en rødkålssalat. Det smager lidt bittert og stærkt. Du kan også koge rødkål til hjemmelavet rødkål. Det smager lidt sødt. 

Smag som kogt: Sødt.

Holdbarhed

8 måneder
I fryser
3 uger
I køleskab

Opbevaring

Opbevar rødkål i køleskabet. Her kan den holde sig i lang tid. Helt op til 3 uger. Du kan komme rødkål i fryseren, men først skal den blancheres. Snit kålen, og kog den i 2 minutter. Kom koldt vand på, lad kålen dryppe af, og læg kålen i en frysepose. Nu er den klar til at komme i fryseren. Kål, der har været i fryseren, kan du bruge i gryderetter og i supper.