Pizza

Pizza

medium
  • Beskrivelse

      • Opskriften tager ca.: 1 time og 30 minutter

        Livret = PIZZA. Og det står ikke til diskussion… Pizza er bare så lækkert. Især om fredagen, når weekenden skal skydes i gang. Giv den lokale pizzabiks kamp til stregen og lav din helt egen pizza.

        Tip: Lav en råkost smækfyldt med farver og knas til pizzaen. Find opskriften her på gocook.dk.

        Energi-indhold pr. portion
        • Energi: 3130 kJ / 748 kcal
        • Protein: 15 %
        • Kulhydrat: 63 %
        • Fedt: 19 %
    • Du skal bruge

    • Sådan gør du

      • Trin 1 af 25

        Vask hænder. Klik på videoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt.

      • Trin 2 af 25

        Find alle ingredienserne frem.

        Pizzadej:

        • 20 g. gær
        • 4 dl. vand
        • 150 g. grahamsmel
        • 1 spsk. olie
        • 1 tsk. salt
        • 350 g. hvedemel

        Tomatsovs:

        • ½ løg
        • 1 fed hvidløg
        • ½ spsk. olie
        • 3 spsk. tomatpuré
        • 200 g. hakkede tomater
        • 1 tsk. tørret oregano
        • ½ tsk. salt
        • 1 knivspids peber

         

        Pizzafyld:

        • 8 kartofler
        • 1 rød peberfrugt
        • 70 g. tørret skinke, fx parmaskinke
        • 2 kugler frisk mozzarella-ost
        • 1 tsk. tørret rosmarin
      • Trin 3 af 25

        Pizzadej: Smuldr gær i en skål.

        • 20 g. gær
      • Trin 4 af 25

        Kom vand i en gryde, og varm det op, til det er lunkent. Det skal være lige så varmt som din lillefinger, men ikke så varmt, at du brænder dig. Klik på videoen og se, hvordan du mærker, om vandet er lillefinger-varmt.

        • 4 dl. vand

         

      • Trin 5 af 25

        Hæld vandet i skålen med gær, og rør, til gæren er opløst.

      • Trin 6 af 25

        Kom grahamsmel, olie og salt i skålen. Rør rundt.

        • 150 g. grahamsmel
        • 1 spsk. olie
        • 1 tsk. salt

         

      • Trin 7 af 25

        Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, og rør dejen sammen undervejs.

        • 350 g. hvedemel

         

      • Trin 8 af 25

        Når du ikke kan røre mere, så drys lidt mel på bordet, og vend dejen ud på bordet.

      • Trin 9 af 25

        Tilsæt resten af melen lidt efter lidt, og ælt dejen sammen med hænderne, til den er glat og ikke klistrer til fingrene.

      • Trin 10 af 25

        Læg dejen tilbage i skålen. Læg et rent viskestykke over skålen, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.

      • Trin 11 af 25

        Tomatsovs: Pil løg og hvidløg. Hak dem fint. Klik på videoen og se, hvordan du hakker løg.

        • ½ løg
        • 1 fed hvidløg

         

      • Trin 12 af 25

        Kom olie i en gryde, og varm den op.

        • ½ spsk. olie

         

      • Trin 13 af 25

        Kom løg i gryden, og svits et par minutter. De må ikke blive brune. Klik på videoen og se, hvordan du svitser.

      • Trin 14 af 25

        Tilsæt tomatpuré og svits 1 minut mere.

        • 3 spsk. tomatpuré

         

      • Trin 15 af 25

        Kom hvidløg, hakkede tomater og oregano i gryden. Rør rundt. Lad tomatsovsen koge ved svag varme i 10 minutter uden låg.

        • 200 g. hakkede tomater
        • 1 tsk. tørret oregano
      • Trin 16 af 25

        Smag til med salt og peber.

        • ½ tsk. salt
        • 1 knivspids peber

         

      • Trin 17 af 25

        Saml pizzaerne: Tænd ovnen på 250 grader. Kom bagepapir på to bageplader.

      • Trin 18 af 25

        Drys mel på bordet, og kom dejen ud på bordet. Del dejen i 2 stykker, og rul hvert stykke ud til en pizzabund.

      • Trin 19 af 25

        Vask eller skræl kartoflerne. Skær dem i så tynde skiver, som du kan.

        • 8 kartofler

         

      • Trin 20 af 25

        Skyl peberfrugt. Skær den over, og fjern kernerne og de hvide hinder. Skær peberfrugten i strimler. Klik på videoen og se, hvordan du skærer peberfrugt.

        • 1 rød peberfrugt

         

      • Trin 21 af 25

        Skær tørret skinke ud i mindre stykker.

        • 70 g. tørret skinke, fx. parmaskinke

         

      • Trin 22 af 25

        Skær mozzarella-ost i tynde skiver.

        • 2 kugler frisk mozzarella-ost

         

      • Trin 23 af 25

        Kom tomatsovs på begge pizzabunde, og smør det ud, så det dækker hele bunden.

      • Trin 24 af 25

        Fordel kartoffelskiver, peberfrugt-strimler, skinke og mozzarella-ost på pizzaerne. Drys med rosmarin.

        • 1 tsk. tørret rosmarin

         

      • Trin 25 af 25

        Bag pizzaerne en ad gangen. Stil pizzaen midt i ovnen, og bag den i cirka 20 minutter, til osten er smeltet, og bunden er sprød. Fortsæt på samme måde med den næste.

    • Oversigt

      • Print

        Beskrivelse

        Livret = PIZZA. Og det står ikke til diskussion… Pizza er bare så lækkert. Især om fredagen, når weekenden skal skydes i gang. Giv den lokale pizzabiks kamp til stregen og lav din helt egen pizza.

        Tip: Lav en råkost smækfyldt med farver og knas til pizzaen. Find opskriften her på gocook.dk.

        Du skal bruge

          Ingredienser

          Pizzadej:

          • 20 g. gær
          • 4 dl. vand
          • 150 g. grahamsmel
          • 1 spsk. olie
          • 1 tsk. salt
          • 350 g. hvedemel

          Tomatsovs:

          • ½ løg
          • 1 fed hvidløg
          • ½ spsk. olie
          • 3 spsk. tomatpuré
          • 200 g. hakkede tomater
          • 1 tsk. tørret oregano
          • ½ tsk. salt

          1 knivspids peber

          Pizzafyld:

          • 8 kartofler
          • 1 rød peberfrugt
          • 70 g. tørret skinke, fx parmaskinke
          • 2 kugler frisk mozzarella-ost
          • 1 tsk. tørret rosmarin

           

          Køkkenredskaber

          • 1 køkkenvægt
          • 1 decilitermål
          • 1 spiseske
          • 1 teske
          • 1 stor skål
          • 1 lille gryde
          • 2 røreskeer
          • 1 rent viskestykke
          • 1 skærebræt
          • 1 lille skarp kniv
          • 1 mellemstor gryde
          • Bagepapir
          • 2 bageplader
          • 1 kagerulle
          • 1 grydeske

          Sådan gør du

          1. Vask hænder. Klik på videoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt.
          2. Find alle ingredienserne frem.
          3. Pizzadej: Smuldr gær i en skål.
          4. Kom vand i en gryde, og varm det op, til det er lunkent. Det skal være lige så varmt som din lillefinger, men ikke så varmt, at du brænder dig. Klik på videoen og se, hvordan du mærker, om vandet er lillefinger-varmt.
          5. Hæld vandet i skålen med gær, og rør, til gæren er opløst.
          6. Kom grahamsmel, olie og salt i skålen. Rør rundt.
          7. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, og rør dejen sammen undervejs.
          8. Når du ikke kan røre mere, så drys lidt mel på bordet, og vend dejen ud på bordet.
          9. Tilsæt resten af melen lidt efter lidt, og ælt dejen sammen med hænderne, til den er glat og ikke klistrer til fingrene.
          10. Læg dejen tilbage i skålen. Læg et rent viskestykke over skålen, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
          11. Tomatsovs: Pil løg og hvidløg. Hak dem fint. Klik på videoen og se, hvordan du hakker løg.
          12. Kom olie i en gryde, og varm den op.
          13. Kom løg i gryden, og svits et par minutter. De må ikke blive brune. Klik på videoen og se, hvordan du svitser.
          14. Tilsæt tomatpuré og svits 1 minut mere.
          15. Kom hvidløg, hakkede tomater og oregano i gryden. Rør rundt. Lad tomatsovsen koge ved svag varme i 10 minutter uden låg.
          16. Smag til med salt og peber.
          17. Saml pizzaerne: Tænd ovnen på 250 grader. Kom bagepapir på to bageplader.
          18. Drys mel på bordet, og kom dejen ud på bordet. Del dejen i 2 stykker, og rul hvert stykke ud til en pizzabund.
          19. Vask eller skræl kartoflerne. Skær dem i så tynde skiver, som du kan.
          20. Skyl peberfrugt. Skær den over, og fjern kernerne og de hvide hinder. Skær peberfrugten i strimler. Klik på videoen og se, hvordan du skærer peberfrugt.
          21. Skær tørret skinke ud i mindre stykker.
          22. Skær mozzarella-ost i tynde skiver.
          23. Kom tomatsovs på begge pizzabunde, og smør det ud, så det dækker hele bunden.
          24. Fordel kartoffelskiver, peberfrugt-strimler, skinke og mozzarella-ost på pizzaerne. Drys med rosmarin.
          25. Bag pizzaerne en ad gangen. Stil pizzaen midt i ovnen, og bag den i cirka 20 minutter, til osten er smeltet, og bunden er sprød. Fortsæt på samme måde med den næste.