1. >
  2. Opskrifter>
  3. Bagværk>
  4. Mørdej>
  5. Hindbærsnitter med kokos

Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Grunddej:

3.

Tag en stor skål. Kom mel og sukker i, og rør det sammen.

4.

Skær smørret i små tern og kom op i skålen. Smuldr smørret i melblandingen med hænderne, til du får en konsistens som ligner brødkrummer.

5.

Slå et æg ud i en kop. Rør det sammen, og del ægget i to lige store dele. Rør den ene del af ægget ned i skålen. Den anden halvdel skal du ikke bruge. Se videoen.

Hindbærsnitter:

6.

Kom kokosmel i grunddejen, og ælt det sammen med hænderne, indtil kokosmelet er jævnt fordelt.

7.

Kom dejen i en frysepose, og sæt den på køl i mindst 15 minutter.

8.

Tænd ovnen på 180 grader. Kom bagepapir på en bageplade.

9.

Drys mel på et rent bord, og rul dejen forsigtigt ud. Sørg hele tiden for, at der er mel under dejen, så den ikke klistrer sig fast til bordet. Stop med at rulle, når dejen er cirka ½ centimeter tyk.

10.

Udstik dejen med en rund udstikker. Kom forsigtigt de runde kager over på bagepladen. Hvis du ikke har en udstikker, kan du skære dejen ud i lige store firkanter med en kniv.

11.

Skær eventuelt et lille hjerte eller trekant ud i midten af halvdelen af kagerne (se på billedet). Du skal bruge 2 kager til hver hindbærsnitte, derfor skal du kun skære i halvdelen af kagerne (toppen af hindbærsnitten).

12.

Ælt dejresterne sammen, rul ud, og udstik igen. Fortsæt sådan, indtil du ikke har mere dej.

13.

Bag småkagerne i ovnen i 8-10 minutter. De er færdige, når de er lidt brune i kanten. Lad småkagerne blive helt kolde.

14.

Kom cirka 1 teske hindbærmarmelade på hver bund (dem uden hul i midten). Fordel marmeladen helt ud til kanten. Læg så toppene ovenpå, så du får en slags sandwich.

Glasur:

15.

Kog lidt vand i en elkedel eller gryde.

16.

Kom flormelis i en lille skål. Kom 1 spiseske af det kogende vand ned i skålen, og rør rundt. Start med meget lidt vand! Hvis glasuren er for tyk, kan du altid tilsætte lidt ekstra vand, men den skal være ret tyk.

17.

Tag en teske eller en kniv. Smør nu glasuren på dine hindbærsnitter i et tyndt lag.

18.

Pynt hindbærsnitterne med dit yndlingskrymmel.

19.

Spis dem straks, eller opbevar hindbærsnitterne i en kagedåse.

Næringsindhold per portion

Energi: 1657 kJ / 396 kcal

Protein: 4 %

Kulhydrat: 48 %

Fedt: 47 %

Heraf mættet fedt: 14 g

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Inspiration

Galette

Medium

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 55 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 51 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 45 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 52 min