Hindbærroulade

Hindbærroulade

medium
  • Beskrivelse

      • Opskriften tager ca.: 1 time

        Har du nogensinde fået serveret hindbærroulade hjemme ved din bedstemor? Eller måske smagt den færdigkøbte roulade fra supermarkedet? Den hjemmelavede er KLART den bedste. Hold nu …. hvor det smager godt. Mormormad? Jeps. Lækkert? I dén grad :-D

        Energi-indhold pr. portion
        • Energi: 720 kJ / 172 kcal
        • Protein: 9 %
        • Kulhydrat: 78 %
        • Fedt: 13 %
    • Sådan gør du

      • Trin 1 af 11

        Vask hænder. Klik på videoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt. :)

      • Trin 2 af 11

        Find alle ingredienserne frem.

        • 4 æg
        • 90 g. sukker
        • 25 g. Maizenamel
        • 60 g. hvedemel
        • 1 tsk. bagepulver

        Fyld:

        • 90 g. sukker
        • 1 ½ dl. hindbærmarmelade
      • Trin 3 af 11

        Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg bagepapir på en bageplade - fold en lille kant op hele vejen rundt, så papiret bliver 15 x 40 centimeter.

      • Trin 4 af 11

        Slå et æg ud i en kop. Hæld det op i en stor skål. Gentag med alle æggene.

        • 4 æg
      • Trin 5 af 11

        Kom sukker i skålen. Pisk æg og sukker sammen med en elpisker, til det er lyst og skummende.

        • 90 g. sukker
      • Trin 6 af 11

        Si Maizenamel, hvedemel og bagepulver ned i skålen. Vend det forsigtigt rundt med dejskraberen, så det bliver ved med at være luftigt.

        • 25 g. Maizenamel
        • 60 g. hvedemel
        • 1 tsk. bagepulver
      • Trin 7 af 11

        Hæld dejen ud på bagepapiret. Sæt bagepladen i ovnen, og bag kagebunden i cirka 8 minutter, til den er gylden.

      • Trin 8 af 11

        Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet. Drys bagepapiret med sukker. Vend den bagte roulade-bund ud på bagepapiret med sukker på, så den gyldne side vender ned mod sukkeret. Træk forsigtigt det øverste bagepapir af.

        • 90 g. sukker
      • Trin 9 af 11

        Smør ¾ af dejen med hindbærmarmelade. Den korte side længst væk fra dig selv, skal marmeladen smøres ud til cirka 4 centimeter fra kanten.

        • 1 ½ dl. hindbærmarmelade
      • Trin 10 af 11

        Rul rouladen fast sammen. Begynd i den korte ende, hvor marmeladen er fordelt helt ud til kanten. Brug bagepapiret til at klemme rouladen sammen. Træk papiret af, efterhånden som rouladen bliver rullet sammen.

      • Trin 11 af 11

        Vend rouladen, så sammenføjningen vender nedad, og lad den køle af.

    • Oversigt

      • Print

        Beskrivelse

        Har du nogensinde fået serveret hindbærroulade hjemme ved din bedstemor? Eller måske smagt den færdigkøbte roulade fra supermarkedet? Den hjemmelavede er KLART den bedste. Hold nu …. hvor det smager godt. Mormormad? Jeps. Lækkert? I dén grad :-D

        Du skal bruge

          Ingredienser

          • 4 æg
          • 90 g. sukker
          • 25 g. Maizenamel
          • 60 g. hvedemel
          • 1 tsk. bagepulver

          Fyld:

          • 90 g. sukker
          • 1 ½ dl. hindbærmarmelade

           

          Køkkenredskaber

          • 1 decilitermål
          • Bagepapir
          • 1 bageplade
          • 1 kop
          • 1 stor skål
          • 1 elpisker
          • 1 si
          • 1 spiseske

          Sådan gør du

          1. Vask hænder. Klik på videoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt. :)
          2. Find alle ingredienserne frem.
          3. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg bagepapir på en bageplade - fold en lille kant op hele vejen rundt, så papiret bliver 15 x 40 centimeter.
          4. Slå et æg ud i en kop. Hæld det op i en stor skål. Gentag med alle æggene.
          5. Kom sukker i skålen. Pisk æg og sukker sammen med en elpisker, til det er lyst og skummende.
          6. Si Maizenamel, hvedemel og bagepulver ned i skålen. Vend det forsigtigt rundt med dejskraberen, så det bliver ved med at være luftigt.
          7. Hæld dejen ud på bagepapiret. Sæt bagepladen i ovnen, og bag kagebunden i cirka 8 minutter, til den er gylden.
          8. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet. Drys bagepapiret med sukker. Vend den bagte roulade-bund ud på bagepapiret med sukker på, så den gyldne side vender ned mod sukkeret. Træk forsigtigt det øverste bagepapir af.
          9. Smør ¾ af dejen med hindbærmarmelade. Den korte side længst væk fra dig selv, skal marmeladen smøres ud til cirka 4 centimeter fra kanten.
          10. Rul rouladen fast sammen. Begynd i den korte ende, hvor marmeladen er fordelt helt ud til kanten. Brug bagepapiret til at klemme rouladen sammen. Træk papiret af, efterhånden som rouladen bliver rullet sammen.
          11. Vend rouladen, så sammenføjningen vender nedad, og lad den køle af.