Grøntsagspakker

Grøntsagspakker

medium
  • Beskrivelse

      • Opskriften tager ca.: 1 time

        Det er ikke helt ligesom juleaften, når du sætter tænderne i disse lækre grøntsagspakker, men næsten. Pakkerne indeholder en sund og næringsfuld smagsbombe, som endda også smager godt kold. Pakkerne er derfor et godt alternativ til spegepølsen i din madpakke. 

        Denne opskrift giver ca. 15 grøntsagspakker.

    • Du skal bruge

    • Sådan gør du

      • Trin 1 af 16

        Vask hænder. Klik på metodevideoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt.

      • Trin 2 af 16

        Bland hvedemel, rapsolie, groft salt og koldt vand sammen i en skål. Ælt dejen godt sammen med en røremaskine.

        • 300 g hvedemel
        • 1 tsk rapsolie
        • 1 tsk groft salt
        • 1 dl koldt vand
      • Trin 3 af 16

        Pak dejen ind i film og lad den hvile i 1 time. 

      • Trin 4 af 16

        Skræl kartoflerne og kom dem i gryden. Hæld vand hen over dem og kog dem i 10 minutter. 

        • 200 g kartofler 
      • Trin 5 af 16

        Skræl gulerødder og persillerødder. Skær roden af dem og kog dem sammen med kartoflerne i 10 minutter. 

        • 100 g gulerødder
        • 150 g persillerod

         

      • Trin 6 af 16

        Hæld vandet fra kartofler og grøntsager. Skær kartofler, gulerødder og persillerod i mindre stykker. 

      • Trin 7 af 16

        Bland olie, karry, ærter og salt sammen med kartofler, gulerødder og persillerødder. Rør rundt. 

        • 1 spsk rapsolie
        • 1 spsk stærk karry
        • 100 g grønne ærter
        • 2 tsk groft salt
      • Trin 8 af 16

        Kom bagepapir på en bageplade. Tænd ovnen på 225 grader. 

      • Trin 9 af 16

        Del dejen i 15 stykker. Rul hvert stykke dej tyndt ud med en kagerulle til en cirkel med en diameter på cirka 20 centimeter. 

      • Trin 10 af 16

        Fordel grøntsagsfyldet på den ene halvdel af dejcirklerne. 

      • Trin 11 af 16

        Slå ægget ud i en kop og pisk det sammen med en gaffel. Pensl dejen i kanten og fold den tomme halvdel henover fyldet. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg pakkerne på bagepladen. 

        • 1 æg
      • Trin 12 af 16

        Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag pakkerne i 15 minutter til de er gyldne. 

      • Trin 13 af 16

        Pres hvidløget og kom det op i en skål sammen med yoghurten og rør det sammen. 

        • 2 dl hvidløg
        • 4 dl yoghurt

         

      • Trin 14 af 16

        Skyl persillen i koldt vand og lad den dryppe godt af. Hak persillen og rør den i dippen.

        • 2 dl bredbladet persille

         

      • Trin 15 af 16

        Smag dippen til med salt og peber. Lad dippen stå på køl i 30 minutter, så får den mere smag. 

        • Lidt salt
        • Lidt peber

         

      • Trin 16 af 16

        Spis grøntsagspakkerne varme eller kolde sammen med yoghurtdippen. Velbekomme!

    • Oversigt

      • Print

        Beskrivelse

        Det er ikke helt ligesom juleaften, når du sætter tænderne i disse lækre grøntsagspakker, men næsten. Pakkerne indeholder en sund og næringsfuld smagsbombe, som endda også smager godt kold. Pakkerne er derfor et godt alternativ til spegepølsen i din madpakke. 

        Denne opskrift giver ca. 15 grøntsagspakker.

        Du skal bruge

          Ingredienser

          Grøntsagspakker:

          • 300 g hvedemel
          • 1 tsk rapsolie
          • 1 tsk groft salt
          • 1 dl koldt vand

          Fyld:

          • 200 g kartofler
          • 100 g gulerødder
          • 150 g persillerod
          • 1 spsk rapsolie
          • 1 spsk stærk karry
          • 100 g fine grønne ærter (frost)
          • 2 tsk groft salt
          • 1 æg til pensling

          Yoghurtdip:

          • 4 dl yoghurt naturel
          • 2 dl hvidløg
          • 2 dl bredbladet persille
          • Lidt salt
          • Lidt peber

          Køkkenredskaber

          • 2 måleskeer
          • 1 lille skarp kniv
          • 1 skærebræt
          • 1 gaffel
          • 2 mellem skåle
          • 1 lille skål
          • 1 bageplade
          • 1 bagepensel
          • 1 hvidløgspresser
          • 1 målebæger
          • 1 køkkenvægt
          • 1 kartoffelskræller
          • Bagepapir
          • Film
          • 1 kagerulle
          • 1 røremaskine
          • 1 røreske
          • 1 kniv bestik

          Sådan gør du

          1. Vask hænder. Klik på metodevideoen og se, hvordan du vasker dine hænder rigtigt.
          2. Bland hvedemel, rapsolie, groft salt og koldt vand sammen i en skål. Ælt dejen godt sammen med en røremaskine.
          3. Pak dejen ind i film og lad den hvile i 1 time. 
          4. Skræl kartoflerne og kom dem i gryden. Hæld vand hen over dem og kog dem i 10 minutter. 
          5. Skræl gulerødder og persillerødder. Skær roden af dem og kog dem sammen med kartoflerne i 10 minutter. 
          6. Hæld vandet fra kartofler og grøntsager. Skær kartofler, gulerødder og persillerod i mindre stykker. 
          7. Bland olie, karry, ærter og salt sammen med kartofler, gulerødder og persillerødder. Rør rundt. 
          8. Kom bagepapir på en bageplade. Tænd ovnen på 225 grader. 
          9. Del dejen i 15 stykker. Rul hvert stykke dej tyndt ud med en kagerulle til en cirkel med en diameter på cirka 20 centimeter. 
          10. Fordel grøntsagsfyldet på den ene halvdel af dejcirklerne. 
          11. Slå ægget ud i en kop og pisk det sammen med en gaffel. Pensl dejen i kanten og fold den tomme halvdel henover fyldet. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg pakkerne på bagepladen. 
          12. Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag pakkerne i 15 minutter til de er gyldne. 
          13. Pres hvidløget og kom det op i en skål sammen med yoghurten og rør det sammen. 
          14. Skyl persillen i koldt vand og lad den dryppe godt af. Hak persillen og rør den i dippen.
          15. Smag dippen til med salt og peber. Lad dippen stå på køl i 30 minutter, så får den mere smag. 
          16. Spis grøntsagspakkerne varme eller kolde sammen med yoghurtdippen. Velbekomme!