Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Dej:

3.

Smuldr gæren i en stor skål. Se videoen.

4.

Tag en lille gryde. Kom vand i gryden, og varm det op, til det er lunkent. Mærk med en lillefinger. Vandet skal være lige så varmt, som din finger, men ikke så varmt, at du brænder dig.

5.

Hæld vandet i skålen med gær, og rør rundt, til gæren er opløst.

6.

Kom grahamsmel og salt i skålen, og rør rundt.

7.

Kom hvedemelet i skålen lidt efter lidt. Rør dejen sammen undervejs.

8.

Drys lidt mel på køkkenbordet, og vend dejen ud på bordet.

9.

Ælt dejen, til den slipper bordet. Den skal være fast og glat at røre ved. Læg dejen tilbage i skålen. Se videoen.

10.

Læg husholdningsfilm over skålen, og lad dejen hæve i 15-30 minutter et lunt sted. Lav fyldet, mens dejen hæver.

Fyld:

11.

Skyl squash, og peberfrugt grundigt.

12.

Tag et skærebræt og en skarp kniv. Skær squash og peberfrugt i små tern.

13.

Pil rødløget, og skær det i tynde strimler.

14.

Kom olie på en stegepande, og varm den op.

15.

Kom squash, peberfrugt, og rødløg på stegepanden. Rør rundt.

16.

Kom timian, salt og peber ned til grøntsagerne, og lad det hele stege i 3 minutter.

17.

Tag stegepanden af varmen, og lad grøntsagerne køle lidt af.

Form og bag galette:

18.

Tænd ovnen på 200 grader.

19.

Kom bagepapir på en bageplade.

20.

Drys grahamsmel på bordet, og vend dejen ud på bordet.

21.

Rul dejen ud til en rund ”pizza” med en diameter på cirka 40 centimeter. Læg dejen over på bagepladen.

22.

Fordel de stegte grøntsager på midten af dejen. Slut af med at smuldre fetaosten ud over.

23.

Fold siderne ind over grøntsagerne som på billedet.

24.

Bag galetten i cirka 20 minutter.

25.

Serveres straks.

Næringsindhold per portion

Energi: 1643 kJ / 393 kcal

Protein: 14 %

Kulhydrat: 65 %

Fedt: 21 %

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Gærdej

Gærdej

Dej, ælte

Dej, ælte

Inspiration

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 35 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 52 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 29 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 55 min