Audition til GoCook

Audition til GoCook

Elsker du at lave mad? Går du i 5.-7. Klasse? Og er du klar på en udfordring? Så er det måske lige dig og din bedste ven, vi har brug for. 
 
Vi er på jagt efter 3-4 gode vennepar, som har lyst til at komme med på to dages madcamp sammen med TV-kokken Gorm Wisweh og mesterbageren Micki Cheng i starten af sommerferien. Der vil være et professionelt film-crew med, som optager jer i bedste YouTube-stil. Opskrifter, billeder og videoer skal bruges til GoCook Smagekassen, som mere end 160.000 børn hvert år arbejder med i madkundskab i skolen. I kan læse meget mere om smagekassen på www.skolekontakten.dk og om GoCook på gocook.dk.
 
CAMPEN
På campen skal I lave opskrifter med græskar, squash, agurk eller melon i. Måske har du smagt græskar før, måske har du ikke. Det vigtigste er, at du har lyst til at give opskrifter med fx græskar eller squash en chance og fortælle stort og bredt om det hele til kameraet. Du må også rigtig gerne komme med dit eget bud på en opskrift.
Og så skal du selvfølgelig lige have lov af din mor og far :)
 
AUDITION
Optag en lille video af dig selv og din kammerat, hvor I fortæller, hvorfor vi lige netop skal vælge jer. Send jeres audition-video via mail til gocook@coop.dk senest d. 15. maj.
 
DATOER DU SKAL SÆTTE AF:
Madcampen finder sted d. 2.-3. Juli på gården Søris ved Ølstykke på Sjælland.
1-2 øvrige dage (det bliver nok i midten af august), hvor der skal tages fotos af jer på græskar-markerne ved Søris.
Har du eller dine forældre spørgsmål, så send dem af sted til gocook@coop.dk. 
 

Andre nyheder